Annonce
Erhverv

Københavns Lufthavne fordobler omsætningen i 2022

Antallet af passagerer i Københavns Lufthavn er vokset med 141 procent i 2022 sammenlignet med året før. Men der er stadig færre end før corona. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Passagererne er i høj grad vendt tilbage til Københavns Lufthavne. Men stigende renter truer indtjeningen.

Københavns Lufthavne fordobler omsætningen og får første overskud i løbet af et år siden før corona.

Resultatet i 2022 ender på 207 millioner kroner, viser regnskabet.

Væksten skyldes især, at flypassagererne i høj grad er vendt tilbage til lufthavnen. I 2022 steg antallet af passagerer med 141 procent sammenlignet med året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der mangler stadig lidt, før passagertallet er tilbage på samme niveau som før corona. I slutningen af 2022 var omkring otte ud af ti passagerer vendt tilbage, skriver Københavns Lufthavne i regnskabet.

Det afspejler sig i omsætningen, som endte på 3,5 milliarder kroner. Det er omkring 19 procent under 2019, som var det sidste hele år inden covid-19.

I år forventer Københavns Lufthavne, at omsætningen vil vokse yderligere ti procent. Det hænger især sammen med, at den forventer, at passagertallet også vil vokse og i løbet af året overstige 25 millioner.

Dette er dog forbundet med væsentlig usikkerhed i forhold til både høj inflation, store udsving i energipriser og geopolitiske forhold, skriver Københavns Lufthavne.

Hvis passagertallet når 25 millioner, forventer selskabet et resultat før skat på mellem 150 og 200 millioner kroner.

Det er især det stigende renteniveau, der er skyld i den lavere forventede indtjening. Det forklarer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, og som følger luftfartsbranchen tæt.

- I løbet af corona har man haft store tab, og det betyder, at gælden er steget. Nu er renterne steget markant, og det bliver dyrt for Københavns Lufthavne, siger han.

Jacob Pedersen vurderer, at de stigende renter vil koste selskabet et trecifret millionbeløb i øgede omkostninger i løbet af 2023.

I løbet af sidste år var der 22,1 million flypassagerer gennem Københavns Lufthavn. I 2019 var der over 30 millioner passagerer gennem lufthavnen.

I Københavns Lufthavn i Kastrup er det fortsat SAS, der er det største flyselskab målt på antallet af passagerer. Selskabet står for 28 procent af det samlede antal, hvilket er det samme som i 2021.

Lavprisselskabet Norwegian øgede sin andel af passagererne fra 12 til 16 procent og er fortsat det næststørste flyselskab i lufthavnen.

Københavns Lufthavne ejer både lufthavnen i Kastrup og Roskilde Lufthavn.

/ritzau/

  • SAS-piloter strejker efter forhandlingerne bryder sammen
    Antallet af passagerer i Københavns Lufthavn er vokset med 141 procent i 2022 sammenlignet med året før. Men der er stadig færre end før corona. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet