Annonce
Erhverv

Ansatte i kommuner får større lønløft allerede til april

- Kommaet sidder det forkerte sted, men situationen var en anden. Vi kommer ikke uden om den betonmur, hvor det private og offentlige arbejdsmarked skal følges af, siger Mona Striib. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Overenskomst for omkring en halv million ansatte er faldet på plads. Lønnen stiger allerede til april.

En ny overenskomst for omkring en halv million ansatte er lørdag faldet på plads efter natlige forhandlinger.

Således er arbejdsgivere og ansatte i kommuner enige om en overenskomst med en samlet lønramme på 8,8 procent over de næste to år.

Det oplyser parterne efter forhandlinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parterne er blandt andet blevet enige om en hurtig udmøntning, hvor fire procent udbetales fra 1. april 2024 - og senere samme år en regulering.

- Vi har landet et økonomisk ansvarligt forlig, det er vigtigt for kommunerne, siger Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

På det kommunale område drives blandt andet daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Der er omkring 500.000 ansatte i landets kommuner.

Mona Striib er formand for fagforeningerne i Forhandlingsfællesskabet og har forhandlet på vegne af de ansatte.

Hun havde håbet på en tocifret lønstigning, men det blev i stedet en stram lønramme i forhold til forventningerne.

Den indeholder også tiltag som mere barsel til far eller medmor, penge til de lavestlønnede og en frihedsopsparingskonto, hvor der er mulighed for at opspare lønnet frihed til senere brug.

Men hun havde håbet på mere.

- Kommaet sidder det forkerte sted, men situationen var en anden. Vi kommer ikke uden om den betonmur, hvor det private og offentlige arbejdsmarked skal følges af.

- Erstatningen er det nye lønindeks, der træder i kraft fra 2025. Vi kan indhente et efterslæb, hvis det private område tordner lidt op igen, hvad vi håber, de gør, siger Mona Striib.

Aftalen indeholder, at medarbejdere kan opspare fridage til senere brug. Den enkelte kan spare op til 15 dage sammen, som kan afvikles efter eget ønske.

- En af de ting, der kommer ind i det her forlig som en nyskabelse, er den her opsparingsmodel, hvor mer- eller overarbejde, som ikke er afspadseret kan komme på en konto sammen med den sjette ferieuge, siger Ziegler.

Både han og Mona Striib understreger, at der er sikret to procent til rådighed til at forhandle løn på arbejdspladserne.

Med overenskomsten kan far eller medmor få tre ugers ekstra barsel ned løn.

Desuden er parterne blevet enige om, at flere medarbejdere skal op i tid eller på fuldtid.

Parterne har forhandlet siden december og tog tirsdag hul på de afsluttende forhandlinger. Samlet har de forhandlet i over 100 timer siden tirsdag.

I sidste uge faldt overenskomsten for 190.000 statsansatte på plads. De fik en stigning i lønrammen på 8,8 procent over to år.

Den plejer at udstikke rammerne for de mange tusinde kommunalt og regionalt ansatte. I regionerne er der omkring 150.000 ansatte, og deres aftale ventes at følge efter kommunernes.

8,8 procent var det, staten spillede ud med. På den anden side havde de statsansattes forhandlere lanceret et krav om en tocifret lønstigning.

/ritzau/

  • Præsentation af nyt overenskomstforlig på det kommunale område
    - Kommaet sidder det forkerte sted, men situationen var en anden. Vi kommer ikke uden om den betonmur, hvor det private og offentlige arbejdsmarked skal følges af, siger Mona Striib. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne