Kvindelige indvandrere og efterkommere udgør i dag 14 procent af alle i lærlingeordning for voksne.
Voksenlærlingeordningen er de seneste år blevet langt mere udbredt blandt kvindelige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund.
Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) står bag.
I denne målgruppe er der siden 2018 sket næsten en seksdobling i antallet, der har indgået en aftale under ordningen.
Voksenlærlingeordningen er en særlig mulighed for folk over 25 år, der gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse.
I løbet af uddannelsen vil man blive sendt tilbage på skolebænken og i praktik hos en virksomhed.
Forløbet tilrettelægges for den enkelte, da det eksempelvis afhænger af vedkommendes erfaring.
Siden 2018 og frem til 2023 er antallet af voksenlærlinge næsten fordoblet fra 7561 til 14.383 personer.
Ordningen er i det hele taget blevet mere populær for især kvinder, hvor der er sket næsten en tredobling i antallet.
Ser man alene på gruppen af kvindelige indvandrere og efterkommere, udgør de i dag 14 procent af alle i ordningen mod 5 procent i 2018.
- I mange år har ikkevestlige kvinder været underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, siger Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i DA.
- Til gengæld har de været overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet og har haltet bagud, når det kom til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det billede er voksenlærlingeordningen stille og roligt med til at rykke ved.
Tallene viser desuden, at de ikkevestlige kvinder har overhalet antallet af ikkevestlige mænd, der gør brug af ordningen.
Ifølge Jannik Bay er den et effektivt redskab til at skabe en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet for alle grupper.
- I DA har vi et stort fokus på at få flere kvinder til at vælge den faglærte vej, så vi er meget glade for, at det kan ske gennem voksenlærlingeordningen, siger han.
- Samtidig bidrager det til at sikre en bedre integration på arbejdsmarkedet for indvandrere og efterkommere.
/ritzau/