Landbruget slås med staten om milliarddyre vandplaner

Landmændene kan miste milliarder, hvis vandplanerne gennemføres i det omfang og det tempo, som staten har lagt op til.

Sådan lyder det fra landbruget forud for en retssag mod staten i Vestre Landsret tirsdag og onsdag.

Staten mener på sin side, at Danmark gør det nødvendige for miljøet og for at opfylde det vandrammedirektiv, som sagen handler om.

- For landbruget har den måde, som staten har valgt at indføre direktivet, nogle ekstremt store konsekvenser såsom braklægning, siger advokat Hans Sønderby.

Han fører sagen på vegne af Bæredygtigt Landbrug, der oprindeligt anlagde den. Siden har Landbrug & Fødevarer usædvanligt valgt at stå last og brast.

Landbruget mener, at staten for længe siden besluttede at beskytte det pressede danske vandmiljø til såkaldt "god økologisk standard" men uden at oplyse om omkostningerne.

Sidste år viste beregninger fra Københavns Universitet, at ved Norsminde Fjord syd for Aarhus vil direktivet medføre, at halvdelen af landbrugsarealet skal lægges brak.

- Er det bare i nærheden af virkeligheden, har staten lavet noget i blinde, som man er nødt til at lave om, siger Hans Sønderby.

Landbruget vil derfor have Vestre Landsret til at sende sagen til EU-Domstolen. Så den kan vurdere, om staten har handlet i strid med reglerne.

Ved retssagen i Viborg repræsenteres staten af Kammeradvokaten, der henviser til Miljø- og Fødevareministeriet. Men heller ikke her ønsker man at udtale sig i den verserende sag.

Ifølge professor i agrarøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen handler prisen i høj grad om, hvor hurtigt det skal gå.

- Vi kommer ikke udenom vandrammedirektivet, hvis vandmiljøet skal have det bedre. Men det kunne være rart med en vis form for realisme om hvor og hvor hurtigt.

- Men det er i den her sag, som om politikerne har en tendens til gemme sig, siger han.

Vestre Landsret ventes at komme med sin afgørelse til juni.