Annonce
Erhverv

LOKAL MASKINSTATION HÅRDT RAMT AF STOP FOR ÆRTEPRODUKTION

Simon Ludvigsen fra Døllefjelde Maskinstation har hvert år 20-25 mand til at hjælpe med ærtehøsten, men dem får han ikke længere brug for, efter at Ardo har besluttet at lukke ned for ærteproduktionen i Danmark. Simon Ludvigsen står lige nu også tilbage med en milliondyr maskinpark, som blandt andet består af syv ærtehøstere. Foto: Anders Knudsen
Døllefjelde Maskinstation er overrasket over, at Ardo vil lukke for ærteproduktionen i Danmark, hvilket reducerer omsætningen hos maskinstationen markant.

DØLLEFJELDE: Det er ikke kun de 54 medarbejdere på fabrikken i Orehoved, der står til at miste jobbet, som bliver ramt af, at den belgiske Ardo-koncern vil lukke for produktionen af dybfrostærter i Danmark til september næste år.

Hos Døllefjelde Maskinstation bliver man også i stor stil påvirket af beslutningen, da maskinstationen står for at så og høste de grønne ærter.

- Vi har stået for ærtehøsten siden 2006, og det er en af hjørnestenene her på maskinstationen. Det er en tredjedel af butikken, så det er ikke noget, man bare lige kan gå ud og erstatte på fem minutter, så jeg må indrømme, at det ikke er så sjovt lige nu, siger Simon Ludvigsen, ejer af Dølle Fjelde Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en tredjedel af butikken, så det er ikke noget, man bare lige kan gå ud og erstatte på fem minutter.

Simon Ludvigsen, ejer, Døllefjelde Maskinstation

Ardos udmelding om at lukke fabrikken i Orehoved ned, kommer som et chok for maskinstationen.

- Vi havde overhovedet ikke regnet med det. Tværtimod. For nogle år tilbage vidste vi ikke, om fabrikken ville køre videre, men så begyndte de at lave gode tal og tjene penge, og det har de gjort de sidste to-tre år, og lige pludselig får man bare slået benene væk under sig. Det er træls, siger Simon Ludvigsen.

Mange penge på spil

Han står nu tilbage med syv ærtehøstere, fire såmaskiner og derudover lidt forskelligt følgegrej og et par traktorer.

Og maskinerne er ikke småpenge værd. Hver ærtehøster koster fra ny over 4,5 millioner kroner.

Simon Ludvigsen håber dog, at han har sikret sig kontraktmæssigt, at Ardo køber ærtehøsterne tilbage igen.

- Men så langt er vi slet ikke kommet endnu, siger han.

Det bliver dog en udfordring at komme af med såmaskinerne, som er specialiserede, så de passer til såning af ærter.

- Vi må se, om vi kan prøve at sælge dem nede i Europa et sted, siger Simon Ludvigsen.

- Det er en stor kunde at miste. Det er lige omkring små 15 millioner kroner i omsætning, vi mister, så det gør ondt, siger Simon Ludvigsen, ejer af Døllefjelde Maskinstation. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Rammer ansatte

I år har ærtearealet været lidt mindre end de foregående år, og maskinstationen har høstet 1.700 hektar for Ardo, mod normalt cirka 2.300 hektar.

- Det er en stor kunde at miste. Det er lige omkring små 15 millioner kroner i omsætning, vi mister, så det gør ondt, siger Simon Ludvigsen.

Døllefjelde Maskinstation har 25 fastansatte, deriblandt fire smede/mekanikere i datterselskabet DM Contractor, som reparerer og vedligeholder ærtehøsterne. Dertil hjælper 20-25 mand med ærtehøsten hvert år.

- Det er klart, at de 20-25 mand, jeg får ind til at hjælpe med at høste ærter, dem får jeg ikke brug for mere. Men om vi kan holde alle de faste folk, ved jeg ikke endnu, siger Simon Ludvigsen.

Han vil gøre alt, hvad han kan for at finde nye opgaver.

- Jeg er glad for medarbejderne og vil helst ikke afskedige nogen. Jeg vil hellere kæmpe for at finde noget at lave til dem. Men det er ikke så nemt bare sådan lige at stampe den omsætning op et andet sted. Det er næsten umuligt, siger Simon Ludvigsen.

Læs også artiklerne:  Ærteavler: Vi er chokerede" og "Lokal fabrik lukkes - fyringer på vej"

  • Gul Nys Døllefjelde Maskinstation 5
    Simon Ludvigsen fra Døllefjelde Maskinstation har hvert år 20-25 mand til at hjælpe med ærtehøsten, men dem får han ikke længere brug for, efter at Ardo har besluttet at lukke ned for ærteproduktionen i Danmark. Simon Ludvigsen står lige nu også tilbage med en milliondyr maskinpark, som blandt andet består af syv ærtehøstere. Foto: Anders Knudsen
  • Gul Nys Døllefjelde Maskinstation 6
    - Det er en stor kunde at miste. Det er lige omkring små 15 millioner kroner i omsætning, vi mister, så det gør ondt, siger Simon Ludvigsen, ejer af Døllefjelde Maskinstation. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t