Cheferne her i regionen er ganske flittige brugere af sociale medier som Facebook og LinkedIn -brugere.
De lokale chefer er dog ikke helt så store brugere, som tilfældet er på landsplan, hvor undersøgelser viser, at lederne er endog uhyre store netbrugere.
Det fremgår af en undersøgelse fra den faglige organisation Lederne.
De sociale medier bliver blandt andet brugt til at udvide netværk og præsentere sig selv som leder. Halvdelen af lederne her i området har ifølge undersøgelsen en profil på et eller flere af de sociale medier.
På landsplan er det tilsvarende tal for ledere 65 procent. Lidt under halvdelen af lederne i Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og Bornholm bruger de sociale medier til at søge personer til sit netværk, og hver fjerde anvender medierne til at præsentere sig selv som leder.