Annonce
Erhverv

Mejerier kontrolleres efter beslag af 400 paller mælkepulver

Fødevarestyrelsen har beslaglagt 400 paller med modermælkserstatning, der skulle sendes til Kina. Nu kontrolleres 46 mejerier, der eksporterer til Kina. (Arkivfoto). Foto: Guillaume Souvant/Ritzau Scanpix

Sag om manglende dokumentation og sporbarhed hos Mille Food fører til ekstraordinære kontroller i branchen.

46 mejerier, der eksporterer til Kina, får ekstraordinære kontrolbesøg i disse dage.

Det sker efter afsløringer af manglende sporbarhed og beslaglæggelser af 400 paller modermælkserstatning hos Hundested-virksomheden Mille Food.

- Som forebyggende indsats skal vi ud og kigge på alle de virksomheder, der er godkendt til eksport til Kina.

- Ikke fordi vi har en konkret mistanke, men fordi vi gerne vil sikre, at der er tillid til dansk kontrol, siger Jakob Munkhøj Nielsen, chef for afdelingen FødevareKøbenhavn.

Fødevarestyrelsen er på vej med en politianmeldelse af Mille Food, fordi virksomheden efter myndighedens opfattelse ikke har sørget for den fornødne dokumentation og sporbarhed i sin produktion af modermælkserstatning til Kina.

Varen med manglende sporbarhed er lactoferrin, et mælkebaseret protein, som er tilsat en del af virksomhedens produktion.

Virksomheden har fået forbud mod at eksportere til Kina, før det har rettet op på sine fejl.

Samtidig er direktøren, Steve Wang, samt kvalitetsdirektøren og fabrikschefen i Mille Food blevet fyret, skriver erhvervsmediet FødevareWatch.

Den ekstraordinære branchekontrol har indtil videre ikke afsløret flere lovbrud.

- Vi er startet i mandags og arbejder stille roligt igennem det. Vi har valgt at prioritere de to andre virksomheder, der også er godkendt til eksport af modermælkserstatning til Kina. De er gennemført uden anmærkninger, siger Jakob Munkhøj Nielsen.

Den ekstra kontrol iværksættes, fordi der ikke må kunne drages tvivl om den danske fødevaresikkerhed.

- En væsentlig del af årsagen til, at Danmark har en stor fødevareeksport, er, at der er tillid til fødevareproducenterne, men også til den kontrol, de er underlagt, siger fødevarechefen.

En af de virksomheder, der har fået ekstraordinært besøg fra Fødevarestyrelsen, er Thise Mejeri.

- Oven på sådan en sag kan jeg bruge kontrolrapporten som besked til vores partnere i Kina om, at vi har styr på det, siger direktør Poul Pedersen til FødevareWatch.

Mediet har været i kontakt med Mille Food, der oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke kan forklare, hvordan fejlen kunne ske.

  • Danske spædbørn går fri af fransk skandale om mælkepulver
    Fødevarestyrelsen har beslaglagt 400 paller med modermælkserstatning, der skulle sendes til Kina. Nu kontrolleres 46 mejerier, der eksporterer til Kina. (Arkivfoto). Foto: Guillaume Souvant/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt