To gange om året stresstester Nationalbanken landets banker. Ny analyse viser problemer ved hård recession.
Enkelte banker kan komme i problemer, hvis Danmarks økonomi i anden del af 2021 mod forventning rammes af modgang.
Det viser en ny analyse fra Nationalbanken, der to gange om året kigger på, hvordan bankerne kan klare forskellige scenarier.
Ved en hård recession - flere kvartaler i træk med fald i økonomien - vil enkelte systemiske institutter risikere at komme i karambolage med et af de krav, der er til, hvor mange penge de skal have lagt til side.
De systemiske institutter er dem, hvis ve og vel har betydning for hele det økonomiske system. Dem er der syv af i Danmark.
- Samlet mangler de cirka 15 milliarder kroner for at opfylde bufferkravene i det hårdeste scenarie, skriver Nationalbanken i analysen uden at sætte navn på, hvilke institutter der er tale om.
Blandt de mindre banker er situationen en anden. De kan klare en hård recession, vurderer Nationalbanken.
En hård recession vil i Nationalbankens beregninger være, hvis Danmarks bruttonationalproduktet (bnp) falder 0,9 procent i år og 3,3 procent i 2022, inden at det vender i 2023 med en vækst på 1,4 procent.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.
Det er dog netop et "hårdt" scenarie. Den seneste prognose fra banken spår en vækst på 1,4 procent i år, 4,5 procent i næste år og 2,2 procent i 2023.
Til sammenligning ser det ud til, at Danmarks bnp sidste år - som var ramt af store coronanedlukning - faldt 2,7 procent. Det var det største fald siden finanskrisen i 2009.
Nationalbanken peger i analysen på, at pengeinstitutterne over en bred kam er bedre rustet med penge end inden corona.
Det trækker dog ned, at bankerne tjener færre penge - blandt andet på renter.
- Det har en negativ effekt på fremskrivningen af bankernes indtjening i stresstesten, hvilket betyder, at de har mindre at stå imod med under stress, lyder det i analysen.
De halvårlige stresstest af bankerne er en teoretisk øvelse. Blandt andet antages det, at ledelsen ikke ændrer i forretningen, når institutterne bliver pressede - hvilket de sandsynligvis vil gøre.