Annonce
Erhverv

Nye arbejdsnedlæggelser: Sygeplejersker fortsætter protester

Siden regeringen med et lovindgreb afsluttede sygeplejerskernes strejke, har sygeplejersker på forskellige hospitaler nedlagt arbejdet en time ad gangen. Her ses billeder fra Rigshospitalet. Mandag morgen var det Herlev Hospital. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

På Herlev Hospital har sygeplejersker mandag morgen fortsat deres protest mod arbejdsvilkårene.

Sygeplejersker på Herlev Hospital har mandag morgen nedlagt arbejdet for en time. Det oplyser Rasmus Christian Post, som er en af de sygeplejersker, der har nedlagt arbejdet.

- Formålet er at vise regeringen, at vi er sure og vrede over et regeringsindgreb, som ikke løser problemerne. Vi har et sundhedsvæsen, der bløder, siger han.

- Vi har svært ved at rekruttere og fastholde kolleger. Vi mangler hænder nu, og vi kommer til at mangle over 6000 sygeplejersker over de næste år.

Arbejdsnedlæggelserne kommer som reaktion på et regeringsindgreb, der afsluttede en strejke på ti uger fra sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne havde afvist den overenskomst, der var blevet aftalt på det offentlige område.

Selv efter lovindgrebet afsluttede strejken, har sygeplejersker på forskellige hospitaler nedlagt arbejdet i en time ad gangen for at vise deres utilfredshed.

Rasmus Christian Post, der til dagligt er anæstesisygeplejerske på Herlev Hospital, mener, at den debat, der udsprang af strejken udviklede sig til udelukkende at handle om sygeplejerskernes løn.

Lønnen er ifølge Rasmus Christian Post urimelig, men det er underbemandingen og de travle arbejdsvilkår, der giver mest næring til frustrationerne, forklarer han.

- Der er ingen tvivl om, at de arbejdsvilkår, som vi bydes, og de kolleger, som der mangler, det fylder allermest. Men vores løn er heller ikke fair i forhold til det ansvar og de kompetencer, vi står med.

De fortsatte arbejdsnedlæggelser har påkaldt sig vrede fra sygeplejerskernes arbejdsgiver, regionerne. Danske Regioner klagede i sidste uge til Arbejdsretten.

Her blev arbejdsnedlæggelserne erklæret i strid med overenskomsten på området. Sygeplejerskerne blev påbudt at gå på arbejde igen og ophøre med at nedlægge arbejdet.

Der blev ikke taget stilling til om de sygeplejersker, som nedlægger arbejdet, skal pålægges en bod - altså betale - for deres manglende arbejde.

Når sygeplejersker nedlægger arbejdet i strid med deres overenskomst, kan de pålægges en bod på 56 kroner i timen. Arbejdsretten kan hæve boden til 86 kroner i timen, hvis arbejdsnedlæggelserne ikke ophører.

  • Sygeplejersker på Rigshospitalet har midlertidigt nedlagt arbejdet
    Siden regeringen med et lovindgreb afsluttede sygeplejerskernes strejke, har sygeplejersker på forskellige hospitaler nedlagt arbejdet en time ad gangen. Her ses billeder fra Rigshospitalet. Mandag morgen var det Herlev Hospital. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt