Et af lønmodtagernes erklærede mål ved overenskomstforhandlingerne har været at genvinde den værdi, som lønningerne har tabt, fordi priserne i 2022 er steget mere end i flere årtier.
Hvis det skal lykkes, skal lønmodtagerne sandsynligvis have fat i lønstigninger over fire procent i tre år, vurderer to økonomer.
- Hvis vores forventninger til inflationen ellers holder, så vil det skulle ligge omkring 4,3 til 4,4 procent om året i tre år. Så vil vi være tilbage og have en realløn, som vi kender den tilbage fra 2021, siger Las Olsen, der er Danske Banks cheføkonom.
Lønningerne har tabt værdi i 2022, fordi de priser, som forbrugerne møder i butikkerne, er steget i et tempo, som ikke er set i flere årtier. Dermed kan lønmodtagerne købe mindre for deres løn.
Hvis den købekraft skal tilbage til niveauet fra før 2022, vil det derfor kræve, at lønnen stiger mere end inflationen - muligvis flere år i træk.
Derfor er der også en række ubekendte, når man skal regne ud, hvornår lønningerne kan genvinde sin værdi:
- Det handler først og fremmest om, at det er usikkert, hvad inflationen bliver i fremtiden, siger Las Olsen.
- Prognoserne for inflationen sidste år viste sig jo at være helt forkerte. Derfor skal man være ydmyg overfor, at det kan de sagtens vise sig at være igen.
Der er en række forskellige bud på, hvad inflationen bliver de kommende år. Danske Banks prognose fra starten af året lød, at inflationen lander på 4,9 procent i år.
Nationalbanken skød sidste efterår på en inflation på 4,3 procent i 2023, mens de økonomiske vismænd i efteråret skød på en inflation på 5,1 procent i 2023.
Derudover er det langt fra sikkert, at der bliver tale om en treårig overenskomst, selv om det har været tilfældet de seneste gange.
Cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, skyder også på, at lønstigninger på over fire procent i tre år burde være nok til at indhente den tabte værdi af lønningerne.
Han understreger dog, at 2022 bød på "et fald i reallønningen, som ikke kan måles i adskillige årtier."
Selv om lønstigninger på over fire procent om året vil være mere, end danske virksomheder har været vant til de seneste år, er det ifølge Jeppe Juul Borre ikke en økonomisk umulighed for danske virksomheder.
- Der er plads til lønstigninger i dansk økonomi. Vi har en stærk konkurrenceevne. Vi ser også, at produktionen i industrien er buldret derudover. Eksporten klarer sig rigtig flot, siger han.
- Vi har tilmed også set, at andre dele af virksomhedernes omkostninger er faldet de seneste måneder.
Det er blandt andet noget, der kaldes producentprisindekset, som Jeppe Juul Borre henviser til. Indekset måler udviklingen i de priser, producenterne tager for deres varer, når de sælger til andre virksomheder.
Her har der i flere af årets sidste måneder været et fald fra måned til måned.
- Så jeg synes, at der er plads og rum til lønstigninger i den danske økonomi uden at sætte nogle balancer over styr, siger Jeppe Juul Borre.
/ritzau/
-
Der er i weekenden forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på industriens område, og her skal lønmodtagerne med de nuværende udsigter for dansk økonomi formentligt forhandle sig frem til lønstigninger på over fire procent, hvis de om tre år skal have genvundet værdi, som lønmodtagernes løn har tabt som følge af inflationen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
