I løbet af den første halvdel af året har 18.000 danskere oprettet en aktiesparekonto.
Det viser tal fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.
I hele 2022 oprettede 75.000 danskere en aktiesparekonto. Året før var antallet 114.000.
Antallet stiger altså langsommere end tidligere.
Årsagen til det lavere tempo skal findes i den generelle økonomiske situation. Det mener Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark.
- Mange danskeres økonomi har den seneste tid været presset af høj inflation og stigende renter. Det gør måske, at man er lidt mere tilbageholdende med at investere sine penge, fordi man gerne vil have en buffer i sin økonomi, siger hun.
En aktiesparekonto er en type konto, der skal gøre det nemmere og mere økonomisk attraktivt at investere i aktier.
Beskatningen er nemlig lavere, end hvis man investerer gennem et almindeligt depot.
På en aktiesparekonto bliver gevinsten opgjort en gang om året. Den udregnede gevinst beskattes med 17 procent. Oplever man et tab, registreres en negativ skat, som kan gemmes og modregnes senere.
Investerer man ikke gennem en aktiesparekonto, skal man betale skat af eventuelle gevinster, når man sælger sine aktier.
I 2023 skal man betale 27 procent i skat af de første 58.900 kroner i aktieindkomst. Alt derover skal man betale 42 procent i skat af.
Det samlede antal bankkunder, der har en aktiesparekonto efter første halvdel af 2023, er på 311.000.
Og selv om antallet fortsat vokser, så Birgitte Søgaard Holm gerne, at der var endnu flere.
- Det er positivt, at vi har fået flere investorer med på vognen, men der er stadig et uforløst potentiale, siger hun.
- Hvis vi ser til de andre nordiske lande, skal det nærmere tælles i millioner frem for tusinder. Jeg tror, en af forklaringerne er loftet på aktiesparekontiene, som vi godt kunne tænke os, at man fik hævet lidt.
I år er indskudsloftet på en aktiesparekonto 106.600 kroner. Det er blevet hævet gradvist fra 50.000 kroner siden 2019, hvor kontoen blev indført.
Ifølge Birgitte Søgaard Holm var den oprindelige aftale, at loftet skulle hæves til det, der svarer til 220.000 kroner i 2023.
- Vi kan se på tallene, at omkring halvdelen, der investerer gennem en aktiesparekonto, er meget tæt på loftet. Det viser, at loftet har en begrænsende effekt, siger Birgitte Søgaard Holm.
Som en del af finansloven for 2023 er det vedtaget, at beløbsgrænsen skal hæves gradvist til 135.000 kroner frem mod 2026.
/ritzau/