Annonce
Erhverv

PORTRÆT: Piloten Bjørn Kjos slipper styrepinden hos Norwegian

Bjørn Kjos forsøgte i 1975 at blive pilot hos SAS, men det lykkedes ikke. Senere har som direktør hos Norwegian overhalet konkurrenten i størrelse. Foto: Trond Reidar Teigen/Ritzau Scanpix

Norwegians afgående direktør stopper efter 17 år. Han er foruden pilot også advokat og krimiforfatter.

Nordmanden Bjørn Kjos har haft fly som en stor del af sit liv.

Han var i 1993 med til at stifte luftfartsselskabet Norwegian, hvor han i 2002 blev øverste chef.

Torsdag har han sat et foreløbigt punktum, da han har sin sidste dag som administrerende direktør for det norske selskab og fremover får en rolle som rådgiver.

Den 72-årige nordmand, der ud over flyboss kan skrive advokat, dommer, jagerpilot og forfatter på cv'et, har været kendt som en karismatisk og til tider lidt kontroversiel person, som ikke har været bleg for at sende stikpiller til konkurrenterne.

Bjørn Kjos startede sin karriere i flyvevåbnet efter endt værnepligt som faldskærmssoldat i Norges militær. Han blev uddannet jagerpilot med officersrang og fløj i seks år.

Efter seks år i cockpittet på jagerflyene søgte Bjørn Kjos ind som pilot hos SAS.

Det lykkedes ikke. Men mange år senere lykkedes han til gengæld med at overhale SAS i størrelse i spidsen for Norwegian.

Da pilotdrømmen hos SAS ikke lod sig gøre, søgte Kjos i stedet ind på jurastudiet på Oslo Universitet. Han blev advokat og fik møderet for Højesteret i 1993.

Det var samme år, som Norwegian blev stiftet, og han blev selskabets første bestyrelsesformand frem til 1996.

I Norwegians spæde år havde selskabet blot fire ruter i Norge.

Siden er Norwegian vokset til et selskab med 162 fly og 11.000 ansatte og en status som verdens femtestørste lavprisselskab.

Trods den massive vækst forlader Kjos Norwegian på et tidspunkt, hvor selskabet kæmper med at tjene penge og i år måtte hente et milliardbeløb blandt ejerne for at flyve videre.

- Bjørn Kjos har været helt afgørende for den udvikling, der har været i Norwegian, siger Jacob Pedersen, der følger flybranchen tæt som aktieanalysechef i Sydbank.

- Han slipper grebet om styrepinden på et tidspunkt, hvor Norwegian er en kæmpemæssig kommerciel succes, og kunderne valfarter til.

- Men han gør det også på et tidspunkt, hvor aktiekursen ligger skidt, og de økonomiske resultater har været elendige, siger analytikeren.

Selv om Kjos forlader topposten hos Norwegian, har han stadig en vis indflydelse som storaktionær i selskabet.

Bjørn Kjos har også evner i en helt anden boldgade. I 2006 sprang han ud som krimiforfatter med spionromanen "Murmanskaffæren. I 2015 kom selvbiografien "Høyt og lavt".

Privat er Bjørn Kjos gift med Gerd Helen Kjos. Parret har en voksen søn og to voksne døtre.

I sin fritid sætter han pris på den norske natur. Han elsker vandreture og sejler gerne i den norske skærgård.

  • Bjørn Kjos går av som Norwegian-sjef.
    Bjørn Kjos forsøgte i 1975 at blive pilot hos SAS, men det lykkedes ikke. Senere har som direktør hos Norwegian overhalet konkurrenten i størrelse. Foto: Trond Reidar Teigen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter efter rekordår

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster