Annonce
Erhverv

Rockwool sparer sig til bedre resultat trods lavere salg

Spareplan luner på bundlinjen hos isoleringsgiganten Rockwool, der sælger mindre, men tjener mere.

Rockwool, der producerer stenuld til isolering verden over, starter 2016 med en lille tilbagegang i salget, men til gengæld fremgang på bundlinjen.

Det skyldes blandt andet den spareplan, som selskabet arbejder på at gennemføre, lyder det fra Rockwools topchef, Jens Birgersson. Spareplanen betød blandt andet, at 500 stillinger forsvandt i Rockwool i 2015.

- Vi fortsatte med at forbedre den overordnede sundhedstilstand for selskabet. Jeg er særligt glad for at se, at vores spareprogram bidrager så betydeligt til det stærke kvartalsresultat.

- Væksten i Nordamerika fortsætter, og i Europa ser vi en god udvikling i både Nord- og Sydeuropa - en trend, som vi gerne så spredt til kernemarkederne i Tyskland og Frankrig, siger Jens Birgersson, administrerende direktør hos Rockwool, i regnskabet.

Omsætningen i første kvartal faldt en smule til 494 millioner euro fra 499 millioner euro i samme periode sidste år.

Rockwool klarede sig på det punkt lidt dårligere end analytikernes forventninger. Ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates ventede analytikere en omsætning på 506 millioner euro.

Driftsresultatet overgik til gengæld både resultatet i første kvartal sidste år og analytikernes forventninger. Det landede på 41,4 millioner euro mod 26,1 millioner euro i 2015.

Analytikerne regnede med 32,1 millioner euro for januar, februar og marts.

Rockwools resultat før skat steg fra 25 millioner euro i første kvartal 2015 til 40 millioner euro i samme periode i år.

Resultaterne i første kvartal betyder, at Rockwool løfter sine forventninger til overskudsgraden for hele 2016. Stenuldsproducenten venter nu en overskudsgrad på "over" ni procent mod tidligere ventet "mindst" 8,5 procent.

Rockwool, der har hovedkvarter i Hedehusene, har omkring 10.500 ansatte i 37 lande.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud