Annonce
Erhverv

SAS beder konkursdomstol om lov til at jage investeringer

SAS har bedt en amerikansk konkursdomstol om at godkende dets procedure for kapitalisering, inden flyselskabet kan gå på jagt efter investorer for at rejse egenkapital. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

SAS beder en konkursdomstol i USA om at godkende dets plan for at indhente investorer og rejse egenkapital.

Det skandinaviske flyselskab SAS vil officielt bede en amerikansk konkursdomstol om at godkende dets plan for at begynde at rejse kapital ved at finde nye investorer.

Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse natten til torsdag.

- Potentielle investorer kan afgive bud på at indtage en ledende position eller parres med andre investorer for at erhverve kapitalinteresser i det omstrukturerede SAS, skriver flyselskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SAS har tidligere oplyst, at det søger at rejse i alt 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 6,25 milliarder danske kroner.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, kommer udmeldingen ikke som en overraskelse.

- Vi vidste, at det her måtte komme. SAS har brug for flere penge for at komme succesfuldt ud af den her konkursbeskyttelse, som man befinder sig i.

Det bliver formentlig en lang og grundig proces. Og så er der lagt op til, at det skal være storaktionærer, som smider penge i luftfartsselskabet, vurderer han.

- Kapitalfonden Apollo Global Management, som har hjulpet SAS med et stort lån under konkursbeskyttelsen, er et godt bud.

- Den danske stat vil også gøre, hvad man kan for at øge ejerandelen, siger han.

Godkendelsen af planen er en del af SAS' redningsplan, SAS Forward.

I den forbindelse vil selskabet torsdag gå til Konkursdomstolen i New Yorks Sydlige Distrikt for at opnå godkendelse af den procedure, der skal styre kapitaliseringen af SAS.

Sidste år blev flyselskabet ramt af adskillige kriser.

Blandt andet strejkede piloterne i juli. Strejken varede 15 dage, og den bidrog til, at SAS tabte 1,3 milliarder kroner fra maj til juli.

Imens søgte selskabet konkursbeskyttelse i USA i en såkaldt chapter 11-proces. Den gør, at en amerikansk domstol kan styre forhandlingerne mellem SAS og dets kreditorer.

Konkursbeskyttelsen tvinger desuden flyselskabet til at offentliggøre sine finansielle tal månedligt.

I slutningen af marts kom det frem, at flyselskabet har tabt 2,4 milliarder kroner i løbet af fire måneder. Det tabte 600 millioner kroner i februar, mens underskuddet lød på 800 millioner kroner i januar.

Fremtidsudsigterne er dog så småt begyndt at lysne for det kriseramte selskab.

I den seneste meddelelse løfter man således sine forventninger til resultaterne på længere sigt. Det gælder både for omsætning og indtjening.

- Det er jo også en måde at gå ud og kommunikere til mulige investorer, at man har tillid til den forretning, som man er ved at få op og stå, og at den vil være profitabel på sigt, siger Jacob Pedersen.

I 2026 regner SAS med at omsætte for 58 milliarder svenske kroner. Det er ni milliarder mere end den tidligere prognose.

Til sammenligning omsatte selskabet for knap 32 milliarder svenske kroner i det seneste regnskabsår.

/ritzau/

  • Luftfartsselskabet SAS taber milliardbeløb i ny nedtur
    SAS har bedt en amerikansk konkursdomstol om at godkende dets procedure for kapitalisering, inden flyselskabet kan gå på jagt efter investorer for at rejse egenkapital. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik