Annonce
Erhverv

SAS får længere tid til at finde nye investorer

Luftfartsselskabet SAS beholder eneretten til at præsentere en ny investeringsplan. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix

SAS skal have sine kreditorer til at acceptere en ny investeringsplan inden 8. januar, skriver MobilityWatch.

Luftfartsselskabet SAS får 100 dage længere til at få styr på refinansieringen af selskabet.

Det har en amerikansk domstol netop afgjort. Det skriver mediet MobilityWatch.

I juli bad selskabet om længere tid til at få styr på nye investorer, der skal hjælpe selskabet ud af et dybt gældshul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godkendelsen betyder, at SAS beholder eneretten til at præsentere en investeringsplan.

Hvis SAS mister eneretten, får andre kreditorer mulighed for at skabe en vej ud af konkursbeskyttelsesprocessen eller endda afvikle selskabet.

Ifølge mediet har selskabet nu frem til 8. november til at indsende en plan. Det skal have en accept fra sine kreditorer inden 8. januar.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, ser det som et nødvendigt skridt at få udskudt denne deadline.

MobilityWatch

- Det er utroligt vigtigt, fordi SAS ikke kan leve uden serveretten, i forhold til hvordan selskabet skal fortsætte, siger han.

- Andre kreditorers idéer til SAS' konkursbeskyttelse kan nemlig vende op og ned på selskabets fremtid.

Det er dog ikke en gratis omgang for luftfartsselskabet at udsætte skæringsdatoen, lyder det videre.

- Vi ved, at SAS betaler i omegnen af 22 procent for et af deres lån på cirka 350 millioner dollar, siger Jacob Pedersen.

- Så kan man jo begynde at regne ud, hvor meget det koster at få 100 dage længere til at præsentere en ny plan.

Ikke desto mindre er det løsningen, som giver bedst mening for SAS, når man kigger på, hvor kompleks konkursbeskyttelsesprocessen er.

SAS har flere bolde i luften lige nu, og derfor kan udskydelsen også være med til at give lidt luft i en presset kalender.

Man skal blandt andet bruge meget tid med EU-Kommissionen for at finde ud af, hvordan man kan modtage statsstøtte på en lovlig måde.

Tidligere i år kom det frem, at kommissionen har indledt en undersøgelse, der skal se på, om støtte fra den danske og svenske stat under corona var i overensstemmelse med EU's regler for statsstøtte.

Støtten blev oprindeligt godkendt af Kommissionen i 2020. Efterfølgende er den dog blevet underkendt ved EU-retten.

Den samlede støtte fra Danmark og Sverige løb op i cirka en milliard euro. Det svarer til 7,45 milliarder kroner.

/ritzau/

  • FILES-SWEDEN-DENMARK-AIRLINE-SAS-STOCK
    Luftfartsselskabet SAS beholder eneretten til at præsentere en ny investeringsplan. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud