SAS får længere tid til at finde nye investorer

Luftfartsselskabet SAS får 100 dage længere til at få styr på refinansieringen af selskabet.

Det har en amerikansk domstol netop afgjort. Det skriver mediet MobilityWatch.

I juli bad selskabet om længere tid til at få styr på nye investorer, der skal hjælpe selskabet ud af et dybt gældshul.

Godkendelsen betyder, at SAS beholder eneretten til at præsentere en investeringsplan.

Hvis SAS mister eneretten, får andre kreditorer mulighed for at skabe en vej ud af konkursbeskyttelsesprocessen eller endda afvikle selskabet.

Ifølge mediet har selskabet nu frem til 8. november til at indsende en plan. Det skal have en accept fra sine kreditorer inden 8. januar.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, ser det som et nødvendigt skridt at få udskudt denne deadline.

- Det er utroligt vigtigt, fordi SAS ikke kan leve uden serveretten, i forhold til hvordan selskabet skal fortsætte, siger han.

- Andre kreditorers idéer til SAS' konkursbeskyttelse kan nemlig vende op og ned på selskabets fremtid.

Det er dog ikke en gratis omgang for luftfartsselskabet at udsætte skæringsdatoen, lyder det videre.

- Vi ved, at SAS betaler i omegnen af 22 procent for et af deres lån på cirka 350 millioner dollar, siger Jacob Pedersen.

- Så kan man jo begynde at regne ud, hvor meget det koster at få 100 dage længere til at præsentere en ny plan.

Ikke desto mindre er det løsningen, som giver bedst mening for SAS, når man kigger på, hvor kompleks konkursbeskyttelsesprocessen er.

SAS har flere bolde i luften lige nu, og derfor kan udskydelsen også være med til at give lidt luft i en presset kalender.

Man skal blandt andet bruge meget tid med EU-Kommissionen for at finde ud af, hvordan man kan modtage statsstøtte på en lovlig måde.

Tidligere i år kom det frem, at kommissionen har indledt en undersøgelse, der skal se på, om støtte fra den danske og svenske stat under corona var i overensstemmelse med EU's regler for statsstøtte.

Støtten blev oprindeligt godkendt af Kommissionen i 2020. Efterfølgende er den dog blevet underkendt ved EU-retten.

Den samlede støtte fra Danmark og Sverige løb op i cirka en milliard euro. Det svarer til 7,45 milliarder kroner.

/ritzau/