Annonce
Erhverv

Socialdemokratiet står fast: Radio24syv skal væk fra København

Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, mener, at den kommende radiostation på FM4-båndet, hvor Radio24syv i dag sender, skal ligge væk fra København. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Radio24syv mener ikke, at radioen kan fortsætte i samme stil væk fra København.

Selv om Socialdemokratiet ærgrer sig over, at Radio24syv ikke vil søge om at forlænge sin sendetilladelse på grund af krav om flytning væk fra København, vil partiet ikke komme radiokanalen i møde.

Den ene af landets to statsfinansierede radiostationer skal ligge væk fra København.

Det giver mulighed for andre perspektiver og andre gæster i studiet.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen.

- Socialdemokratiet har hele tiden ment, at når vi har to taleradioer, der er skatteyderbetalte, så er det rimeligt, at den ene ikke er placeret i hovedstaden. Det står vi fast på.

- Ved at placere i en anden del af Danmark får du mulighed for et andet perspektiv på livet i Danmark. Du får mulighed for at få andre stemmer i tale, end du gør i hovedstaden, siger Mogens Jensen.

Radio24syvs sendetilladelse udløber i slutningen af oktober. Derefter skal et udbud afgøre, hvem der skal sende på FM4-kanalen, som Radio24syv sender på.

Et af kravene i udbuddet er, at 70 procent af de redaktionelle medarbejdere skal arbejde mindst 110 kilometer væk fra København.

Det er resultatet af et medieforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Kravet har fået Radio24syv til at droppe at søge, fordi radiokanalen ikke mener, at den vil kunne fortsætte i samme kvalitet, fordi mange af de ansatte ikke vil flytte med.

Mogens Jensen er uenig i den vurdering.

- Radio24syv har på mange måder gjort det godt. Den har været med til at skabe nogle nye radiokoncepter og sikret et større antal lyttere til taleradio. Det skal de have stor kredit for.

- Jeg mener godt, at man ville kunne have videreført Radio24syvs koncepter et andet sted. Der har Radio24syv en anden vurdering. Det har de ret til, og det er ærgerligt, siger Mogens Jensen.

Regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen kommer heller ikke Radio24syv i møde.

- Forslaget om lokalisering var et ønske fra Dansk Folkeparti og et led i en samlet set meget stor medieaftale. Regeringen står naturligvis ved den indgåede politiske aftale.

- Radio24syv har på mange måder gjort det godt og levet op til forventningerne om at udvikle taleradio i Danmark og være et alternativ til DR's P1, skriver hun i en kommentar.

  • Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, mener, at den kommende radiostation på FM4-båndet, hvor Radio24syv i dag sender, skal ligge væk fra København. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning