Annonce
Erhverv

Spionchef Lars Findsen bliver direktør i eget firma

Lars Findsen har været hjemsendt siden august 2020. Nu stifter han nyt firma, hvorfra han kan fakturere indtægter, han har, fra arbejde med at skrive og holde foredrag. (Arkivfoto). Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Den hjemsendte spionchef Lars Findsen er blevet direktør i firma, han selv står i spidsen for.

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, har overtaget et firma, som han tidligere delte med sin bror Nicholas Findsen.

Selskabet er nu omdannet og har skiftet navn til Rådhusvej Charlottenlund ApS. Det skriver Finans.dk.

Lars Findsen har indsat sig selv som administrerende direktør og ændret selskabets formål. Nu skal det ifølge cvr-registret bruges til at "udøve skribent-, foredrags-, rådgivnings- og konsulentvirksomhed".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere spionchef fortæller, at han er blevet anbefalet at have en ramme, hvor han kan placere indtægter og fakturere fra ved siden af den løn, han får som suspenderet fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Jeg har jo skrevet bogen (Spionchefen, red.) og er begyndt at holde foredrag for virksomheder, brancheforeninger og erhvervsnetværk. De foredrag tager afsæt i bogen, men også min baggrund, geopolitik og sikkerhedstruslen, siger han til Finans.

Findsen, der i dag er 58 år, har været øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste siden 2015.

I forlængelse af en kritisk pressemeddelelse fra det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august 2020 blev Lars Findsen fritaget for tjeneste.

Finans'' artikel

Også andre FE-ansatte blev hjemsendt.

I december 2021 blev han anholdt, da han landede i Københavns Lufthavn. Han blev mødt med sigtelser om at have røbet højt klassificerede oplysninger og blev varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret.

Fængslingen blev ad omgange forlænget. Men i februar 2022 indbragte han spørgsmålet om fortsat frihedsberøvelse til Østre Landsret, der bestemte, at han skulle løslades.

Lars Findsen sad fængslet i 71 dage.

Flere medier har beskrevet, at Lars Findsen mistænkes for at have ført samtaler med journalister, familiemedlemmer og en kollega om statshemmeligheder.

Han nægter sig skyldig.

Der er siden rejst tiltale mod ham for at have lækket højt fortrolige oplysninger. Det hemmeligholdes, hvad han nærmere skulle have sagt.

Forløbet omkring hans hjemsendelse og andre begivenheder har Lars Findsen beskrevet i bogen "Spionchefen", der udkom på Politikens Forlag i oktober.

I bogen bliver der blandt andet udtrykt kraftig kritik af den tidligere S-regering for håndteringen af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Bogen blev revet væk fra hylderne hos flere forhandlere og satte salgsrekord hos Saxo.

/ritzau/

  • Lars Findsen har været hjemsendt siden august 2020. Nu stifter han nyt firma, hvorfra han kan fakturere indtægter, han har, fra arbejde med at skrive og holde foredrag. (Arkivfoto). Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik