Det lyder flot, når isoleringsproducenten Rockwool i første kvartal har omsat for 924 millioner euro, svarende til en vækst på 36 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.
Men merindtægten bliver slugt af en næsten tilsvarende stigning i udgifterne, og derfor er bundlinjen nogenlunde den samme.
Hvor det i første kvartal 2021 blev til et resultat før skat på 88 millioner euro, står der 83 millioner på samme linje i det kvartalsregnskab, der er udsendt onsdag.
Det ser dermed ud til, at det er lykkedes for Rockwool at sende ekstraregningen for de stigende energipriser videre til kunderne, uden det er gået ud over efterspørgslen og indtjeningen.
Produktionen af sten- og glasuld er meget energikrævende og foregår hovedsageligt ved hjælp af gas.
Derfor er Rockwool blandt de virksomheder, der er hårdt eksponeret mod stigningerne i prisen på energi.
Til gengæld nyder virksomheden, der har hovedkvarter i Hedehusene, godt af den heftige aktivitet i byggebranchen.
Ikke desto mindre varsler administrerende direktør Jens Birgersson, at flere prisstigninger er på vej.
- Selv om vi har øget priserne, betyder de voksende udgifter til energi, materialer og logistik, at vores indtjeningsmarginer er pressede.
- Det betyder, at vi er nødt til at øge priserne på tværs af vores forretningsenheder, siger han i en kommentar til regnskabet.
Rockwool har været i vælten i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, fordi selskabet i modsætning til andre fortsætter med at drive forretning i Rusland.
Selskabet gentager i regnskabet, at man ikke vil investere yderligere i russiske aktiviteter, men at man vil fortsætte driften på fabrikken i Rusland, fordi man vil undgå, at den russiske stat nationaliserer den.
Samtidig har selskabet indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det skal besluttes, om man skal støtte genopbygningen af Ukraine med et beløb på mellem 100 og 200 millioner kroner.
/ritzau/