Annonce
Erhverv

Parter i flykonflikt skal diskutere krav om ekstra vagter

Parterne skal mødes onsdag for at diskutere uenighed om ekstra vagter, siger Datca og Naviair.

Flyvelederkonflikten i Københavns Lufthavn fortsætter med forsinkelser for passagererne til følge.

De to parter i sagen skal mødes onsdag, hvor de skal diskutere, hvorvidt Naviair ifølge overenskomsten kan beordre flyvelederne til at tage ekstravagter på deres fridage.

Det oplyser både flyverledernes fagforening, Datca, og Naviar, der styrer trafikken i det danske luftrum fredag middag til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Datca-formand Esben Blum siger, at de håber, at sagen ikke ender i Arbejdsretten.

Tidligere fredag skrev Børsen, at Esben Blum bekræftede, at "den aktuelle ballade om flyvelederne har kurs mod Arbejdsretten".

Det er mangel på flyveledere, der har ført til en konflikt mellem Naviair, der styrer trafikken i det danske luftrum, og flyvelederne.

Naviar ønsker, at medarbejderne tager ekstravagter, indtil der er uddannet flere flyveledere.

Børsens artikel

Naviair skrev 24. april på sin hjemmeside, at virksomheden er "afhængig af, at flyvelederne vil tage ekstravagter, som de er forpligtet til i deres overenskomst."

Flyverlederne mener, at ekstravagterne har fået for stort et omfang, og det er i strid med overenskomsten.

Det skal Trafikforbundet, paraplyorganisationen over Datca, og Naviair mødes om onsdag, siger Esben Blum til Ritzau.

Naviair bekræfter, at de har fået en henvendelse om mødebegæring til onsdag, og de vil deltage.

Ifølge flyvelederne har de taget 1500 ekstravagter det seneste år.

Efter torsdagens forhandlinger mellem Naviair og flyvelederne, der endte uden resultat, skrev Datca-formand i en pressemeddelelse, at de ønsker, at politikerne skal hjælpe med at finde en løsning.

Transportminister Thomas Danielsen (V) afviste dog torsdag aften at blande sig i konflikten. Det gjorde han i en udtalelse til DR.

- Det er en sag mellem arbejdsmarkedets parter, og spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår bør klares i overenskomstforhandlingerne, som er næste år.

- I forhold til den nuværende situation har jeg en klar forventning om, at parterne løfter deres ansvar og finder en holdbar løsning, så passagererne ikke får unødvendige gener, sagde han.

Manglen på flyveledere skyldes blandt andet afskedigelser under coronakrisen. Her var der ikke samme behov for flyveledere som nu.

Men efter at der igen er kommet gang i luftfarten, er der opstået en mangelsituation. Den har den seneste tid påvirket tusindvis af passagerer i Københavns Lufthavn.

I april måned var 45 procent af alle flyvninger til og fra Københavns Lufthavn i Kastrup forsinkede mere end et kvarter.

Sammenlagt har omkring en million rejsende været ramt af forsinkelser. Hertil kommer omkring 60.000 passagerer, som har fået aflyst deres fly.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Falster

Lokal grevinde er død

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

112

Helikopter måtte redde mand til havs

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt