Annonce
Erhverv

Tesla sælger flere biler - alligevel falder indtjeningen

Tesla har aldrig solgt så mange biler i løbet af tre måneder, som det gjorde i første kvartal i år. Alligevel tjener selskabet færre penge end samme kvartal sidste år. (Arkivfoto). Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
Tesla har øget sin produktion af elbiler i første kvartal af 2023. Men indtjeningen følger ikke med.

Elbilselskabet Tesla producerer og leverer flere biler. Alligevel er indtjeningen gået tilbage i årets første tre måneder.

Det fremgår af Teslas regnskab for første kvartal, som er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

I første kvartal tjente selskabet 4,5 milliarder dollar før skat. Det svarer til omkring 30,6 milliarder kroner og er 17 procent mindre end samme kvartal sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tesla leverede i alt knap 423.000 biler i første kvartal. Det er 36 procent flere end første kvartal i 2022, og flere end selskabet nogensinde før har leveret over en periode på tre måneder.

Det har også fået selskabets omsætning til at stige sammenlignet med første kvartal sidste år.

Men samtidig har Tesla haft højere omkostninger, og blandt andet derfor er indtjeningen ikke fulgt med, skriver selskabet i regnskabet.

Tesla holder fast i sin forventning om at levere 1,8 millioner biler i løbet af året.

Det fremgår også af regnskabet, at Tesla fremover vil fokusere på at sænke omkostningerne på bilerne.

Det skal blandt andet ske ved at udjævne leveringen af bilerne mere, så en mindre andel bliver leveret i kvartalets tredje måned, skriver Tesla.

Flere gange i løbet af i år har Tesla sænket prisen på sine biler. Senest har selskabet op til kvartalsregnskabet sænket prisen på flere modeller i USA med op til 3000 amerikanske dollar.

Det skriver Reuters med henvisning til Teslas hjemmeside.

Også i Danmark har forbrugerne kunnet glæde sig over flere prisreduktioner på populære Tesla-modeller.

I januar sænkede Tesla første gang priserne på flere modeller markant. Den populære Model 3 faldt eksempelvis 90.000 kroner i pris, mens Model Y faldt mere end 100.000 kroner.

I marts 2022 åbnede Tesla en bilfabrik uden for Tysklands hovedstad, Berlin. Fabrikken blev det første produktionssted for Tesla-biler i Europa.

Mod slutningen af første kvartal blev der ifølge Tesla produceret over 5000 biler på den tyske fabrik.

/ritzau/

  • Tesla Announces New Price Cuts Ahead Of Earnings Report
    Tesla har aldrig solgt så mange biler i løbet af tre måneder, som det gjorde i første kvartal i år. Alligevel tjener selskabet færre penge end samme kvartal sidste år. (Arkivfoto). Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt