Annonce
Erhverv

Tunnelby begynder snart at tage form

Fra primo maj til ultimo juni bliver de første blokke med værelser etableret i den kommende Tunnelby. Foto: Adapteo

Adapteo med hovedkontor i Greve skal opføre Tunnelby for Femern Link Contractors.

Greve-virksomheden Adapteo, der bygger, udlejer og sælger fleksible pavillonbygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer og boliger, skal bygge den kommende Tunnelby for konsortiet Femern Link Constractors (FLC).

- Vores ambition har været at tilbyde gode og sunde boligforhold for de, der skal arbejde på Femern-projektet. Gode og sunde forhold handler om at sikre et godt arbejdsmiljø og være en attraktiv arbejdsplads for tunnelbyggerne. Det har vi lavet en aftale med FLC om, som så har valgt Adapteo til at løse opgaven, lyder det fra Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef hos bygherren af Femern Bælt-forbindelsen, Femern A/S.

Det er FLCs ansvar at sørge for boliger til de medarbejdere, der ikke med rimelighed kan pendle frem og tilbage mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

Det er ikke et krav, at den enkelte tunnelbygger skal tage imod boligtilbuddet ved tunnelbyen.

- Kontrakten mellem Femern A/S og FLC tilsiger dog også, at vælger man en anden bolig, skal den være af minimum samme standard som dem i tunnelbyen. Uanset boligvalg fører vi i Femern A/S tilsyn med forholdene, fortæller Morten Kramer Nielsen.

Sådan vil Tunnelby komme til at se ud fra luften. Foto: Adapteo

En stor opgave

For Adapteo repræsenterer levering og etablering af pavillonbygningerne til Tunnelby ifølge direktør Mads Blom den største enkeltstående opgave virksomheden nogensinde har vundet.

- Ovenikøbet samme sted og til samme kunde. Så det er stort for Adapteo, konstaterer han og tilføjer.

- Denne opgave repræsenterer en værdi på over 17 millioner euro, svarende til knapt 130 millioner kroner, for os over lejeperioden, som forventes af slutte i 2027, fortæller Mads Blom.

FLC er i øjeblikket i gang med at klargøre og byggemodne arealet, som bliver til "FLC Village", men som her i avisen tidligere er blevet døbt Tunnelby.

- Primo maj begynder vi at etablere de færdige beboelsesmoduler ind på området, hvor byen bliver opført, fortæller Mads Blom.

- Derefter bliver de færdigbyggede moduler monteret, tilsluttet og sammenbygget på arealet, tilføjer han.

En del moduler er på lager, mens de resterende moduler bliver primært bygget i Norge, hvorfra de bliver sejlet til området.

Mads Blom oplyser, at hvert modul er ni gange tre meter, og i hvert modul er to værelser, der hver har egen indgang fra en gang. Der vil desuden blive opført værelser i to etager.

- Den første blok med cirka 130 værelser vil stå klar ultimo juni måned til indflytning. Løbende vil Tunnelby vokse med flere blokke med værelser, der bliver etableret og klargjort frem mod 2023, fortæller direktøren.

Fakta om Tunnelby:

Enkeltværelser på minimum 8,8 kvadratmeter
Eget bad og toilet
Møbleret med seng og linned
Køleskab, klædeskab, skrivebord og stol
Trådløst internet
Støj- og lysdæmpning
Oplukkeligt vindue
Fast rengøring af enkeltværelserne og daglig rengøring i fælles områder
Fælles områder vil indeholde fitness, spillerum, barbershop, minimarked, kantiner med køkken
Samlet areal: 30.000 kvadratmeter med cirka 1.300 værelser.
Kilde: Femern A/S

Artiklen fortsætter efter annoncen

Moduler genbruges

Modulerne skal efter planen i 2027 nedtages igen.

- Så vil modulerne kunne bruges andre steder, der måtte blive behov beboelse af denne slags. Så alt vil blive genbrugt på nye projekter, oplyser Mads Blom.

Adapteo Danmark har 25 medarbejdere fordelt på to salgskontorer og lagerlokationer. Adapteo Danmark er en del af Adapteo Group, noteret på Nasdaq Stockholm og opererer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland og Holland.

I 2020 var Adapteo Groups nettoomsætning 231 millioner euro, svarende til mere end 1,7 milliarder kroner.

  • Fra primo maj til ultimo juni bliver de første blokke med værelser etableret i den kommende Tunnelby. Foto: Adapteo
  • Sådan vil Tunnelby komme til at se ud fra luften. Foto: Adapteo
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt