Annonce
Erhverv

Tyske virksomheder ser med interesse mod Skandinavien

Direktør Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland, forudser intensiveret konkurrence i kølvandet på Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Erhvervshus Sjælland

Verdens hårdeste konkurrencesituation er på vej med Femern Bælt-forbindelsen, forudser erhvervshus-direktør Mads Váczy Kragh.

Femern Bælt-forbindelsen bliver en kraftig saltvandsindsprøjtning til virksomheder på Lolland-Falster og i resten af Region Sjælland.

Det forudser direktør Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland.

Det er han ikke ene om. Det har mange politikere og erhvervsorganisationer peget på adskillige gange.

- Der bliver skabt nye arbejdspladser, nye kunder, nye samarbejdspartnere og ikke mindst nye konkurrenter, slår direktøren fast.

Det er er netop konkurrencesituationen, der vil opstå i kølvandet på Femern Bælt-forbindelsen, som Mads Váczy Kragh opfordrer de regionale virksomheder til at forholde sig til.

- I dag er billedet det, at selv virksomhederne i Nordjylland, der ligger længst væk fra Tyskland, er bedre til at handle med tyskerne, end vi er i Region Sjælland. Det er paradoksalt, konstaterer Mads Váczy Kragh.

Skab forbindelser nu

Derfor er der brug for, at virksomheder i Region Sjælland, der vil kunne se muligheder på det tyske marked, ikke venter til Femern Bælt-forbindelsen står færdig.

- Det handler om at udnytte de muligheder, der allerede er for at få skabt handelsforbindelser på det tyske marked. Opfordringen er ikke, at man hovedløst kaster sig ud i det. Men jeg opfordrer til, at man smider lidt af den forsigtighed, der kan være i nogle virksomheder, siger han og peger på, at der netop med byggestarten på Femern Bælt-forbindelsen nu er fokus på hele regionen mellem Hamborg og København.

- Derfor er det nu det helt rigtige tidspunkt at forberede sig, så samarbejde, eksport og interaktion med Tyskland kan blive styrket, når forbindelsen er færdig, siger Mads Váczy Kragh.

Erhvervshusdirektøren forventer, at en del tyske virksomheder vil se nye muligheder for handel og logistik i Region Sjælland.

- Femern Bælt-forbindelsen vil give let tysk adgang til resten af Skandinavien, så det er ikke en ensrettet trafik, der kommer til at ske. Konkurrence er godt, men den enkelte virksomhed i Region Sjælland skal også erkende, at det ikke bliver en envejstrafik. Der vil også opstå muligheder for tyske virksomheder i Danmark, slår han fast og understreger dermed, at konkurrencesituationen bliver skærpet.

- Det er godt for forbrugerne, men man skal i den enkelte virksomhed virkelig være oppe på tæerne, når dette kommer til at ske, siger Mads Váczy Kragh.

Han vil gå så langt som til at sige, at virksomhederne i Region Sjælland vil komme til at befinde sig i verdens hårdeste konkurrencesituation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Muligheder i konkurrence

- Alle kommer til at vurdere på, hvilke muligheder, der nu kommer til at ligge i markederne på begge sider af Femern Bælt-forbindelsen. Tyske industrivirksomheder og underleverandørvirksomheder er meget konkurrencedygtige. Hvis man er dansk underleverandørvirksomhed, så skal man forholde sig til, at konkurrencen bliver skærpet, siger Mads Váczy Kragh.

Han mener dog, at de regionale virksomheder skal se mulighederne i netop den forudsigelse.

- Det indlysende er, at det giver en markedsmulighed på det tyske marked. Hvis man ser mod Hamborg, så er det et område på størrelse med Danmark befolkningsmæssigt. Men det giver også muligheder for at lave alliancer med tyske partnere på et helt andet niveau, end man har været vant til, siger han og sammenligner med grænselandet i Sønderjylland.

- Der foregår rigtig meget aktivitet på tværs af landegrænsen, og det er i virkeligheden også den mulighed, man også får på Lolland-Falster og Sjælland, påpeger han.

Mads Váczy Kragh vurderer, at mulighederne først og fremmest gælder for de eksportintensive erhverv.

- Men der vil også kunne være muligheder for bygge- og anlægsbranchen at krydse Femern Bælt, siger han.

Erhvervshusdirektøren peger helt overordnet på, at der er en joker for områderne mellem Hamborg og København i relation til Femern Bælt-forbindelsen.

- Spørgsmålet er reelt, hvor meget forbindelsen smitter af på den tyndt befolkede del af regionen. Frygtscenariet er, at det smitter for lidt af, og at hovedgevinsten høstes i de store byer, siger han og uddyber:

- Derfor er det vigtigt, at man skal være offensiv i forhold til at se de forretningsmuligheder, der opstår på den anden side af grænsen på både tysk og dansk side, siger Mads Váczy Kragh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har lært af erfaringer

Hans vurdering er dog, at der er blevet taget industri- erhvervs- og turismeinitiativer på strækningen mellem Køge og Rødbyhavn.

- Man har lært af de erfaringer, man gjorde ved Korsør og Nyborg, hvor gevinsten ikke lå på de byer, hvor Storebæltsbroen landede men andre steder, siger han og tilføjer:

- Der tænkes også i, at man vil opbygge viden og ekspertise på Sydlolland i forbindelse med byggeriet, som vil kunne udnyttes i forbindelse med andre kommende store infrastrukturprojekter, siger Mads Váczy Kragh, der vurderer, at der i høj grad er blevet udvist rettidig omhu i forhold til at udnytte de muligheder, Femern Bælt-byggeriet giver.

- Så jeg er optimistisk i forhold til, at området mellem Rødbyhavn og København vil få del i den vækst, som den faste forbindelse over Femern Bælt giver, siger Mads Váczy Kragh.

  • Direktør Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland, forudser intensiveret konkurrence i kølvandet på Femern Bælt-forbindelsen. Foto: Erhvervshus Sjælland
Annonce
Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Annonce
Annonce
Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Stoppet med tåregas i bilen

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Erhverv

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud