Annonce
Femern

EU-Domstol skrotter godkendelse af Femern-finansiering

Foto: Arkivgrafik: Femern A/S

OPDATERET 11.29: EU-Domstolen annullerer EU-Kommissionens godkendelse af finansiering til Femern-forbindelsen.

EU-Kommissionens vurdering af mulig ulovlig statsstøtte til Femern-forbindelsen er i bedste fald "utilstrækkelig" og "unøjagtig".

Det slår EU-Domstolen torsdag fast. Den annullerer kommissionens godkendelse af finansieringen, som ifølge to færgeselskaber er ulovlig.

- Kommissionen har således tilsidesat sin forpligtelse til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, hedder det i en skrivelse fra domstolen.

Desuden fremgår det, at kommissionen ikke kunne erklære de omhandlede statsgarantier forenelige med det indre marked uden at kende betingelserne for anvendelsen af disse.

- Kommissionen har således begået en retlig fejl og udøvet et åbenbart urigtigt skøn, skriver domstolen.

Den danske stat yder støtte til planlægning, opførelse og drift af den faste forbindelse.

Scandlines og Stena Line, der driver færgeforbindelser til Tyskland fra henholdsvis Danmark og Sverige, har klaget over en lang række forhold.

EU-Kommissionen har tidligere godkendt hele støttemodellen. Den har konkluderet, at der ikke er tale om statsstøtte. Men det er forkert, mener færgeselskaberne.

Kommissionen har desuden ifølge Scandlines og Stena Line begået fejl i forskellige vurderinger.

Blandt andet har projektet ifølge klagerne ikke "fælleseuropæisk interesse", og kommissionen har svigtet krav om en ordentlig undersøgelsesprocedure.

Femern A/S, der er selskabet bag den faste forbindelse til 52,6 milliarder kroner, er forberedt på et for selskabet dårligt udfald fra domstolen i Luxembourg.

Selskabet har lånt milliarder af kroner, så finansieringen er sikret, har direktør Claus Baunkjær forsikret over for Folketidende i sidste uge.

Selskabet oplyser til Ritzau, at man ønsker at læse dommen, før man udtaler sig.

Modsat giver Scandlines i en skriftlig kommentar udtryk for, at dommen er et bevis på en "magtarrogance" fra myndighederne i Danmark.

- Systemet har i årevis udvist magtarrogance i forsøget på at tromle en Femern-godkendelse igennem - både i Danmark og i Tyskland - med henvisning til at det var politisk ønskeligt, siger direktør Søren Poulsgaard Jensen.

Selskabet mener, at det er muligt at finde rimelige vilkår for statsstøtte til Femern-forbindelsen.

- Støtten må defineres præcist og realistisk, og den skal være baseret på konsistente antagelser og være sikret mod misbrug, siger han.

Aftalen om en fast Østersø-forbindelse går ti år tilbage. Den blev underskrevet af Danmark og Tyskland i september 2008.

Byggeriet af tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden begynder efter planen i 2020. Den 19 kilometer lange sænketunnel skal stå færdig i 2028.

/ritzau/

  • Foto: Arkivgrafik: Femern A/S
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster