Grunden til, at der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere udenfor aktivering, er, at kommunerne ikke længere har det samme incitament til at lave aktivering som tidligere, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen ved Aalborg Universitet.
- Det er den forsinkede effekt af, at den borgerlige regering i 2010 ændrede refusionsreglerne. Tidligere fik kommunerne refunderet 65 procent af folks kontanthjælp, hvis folk var i aktivering, mod kun 35 procent hvis folk ikke var i aktivering.
- Hele det incitament-system blev fuldstændig ændret. Nu får kommunerne kun 50 procent refunderet, og kun hvis folk er i virksomhedsrettet aktivering. Og 30 procent refunderes, når folk ikke er i aktivering, fortæller Flemming Larsen.
Kommunerne har altså fået færre midler til aktivering, og ifølge arbejdsmarkedsforskeren har ændringen i reglerne ikke kun bevirket, at færre kommer i aktivering.
Selve viften af aktiveringstilbud er også blevet mindre på grund af det særlige fokus på virksomhedsrettet aktivering.
- Argumentet var, at jo tættere aktivering er på virksomhederne, jo nemmere er det at skabe sig et netværk og få nogle erfaringer, så man kan blive hængene.
- Problemet er bare, at mange af de svageste kontanthjælpsmodtagere ikke er klar til at komme ud til en virksomhed. Ændringen af reglerne har ramt de svageste grupper, fordi de specialiserede tilbud er blevet færre, siger han.
Flemming Larsen mener ikke, at det er motivationsproblemer, der er skyld i det større antal kontanthjælpsmodtagere uden for aktivering. Derfor mener han ikke, at SRSF-regeringens fjernelse af kontanthjælpsloftet har spillet en afgørende rolle.
- For nogle kan den økonomiske motivation have betydning. Men der er ingen tvivl om, at for store grupper handler det her om helt andre ting. Mange folk vil gerne have et arbejde, men kan ikke blandt andet på grund af helbreds- eller misbrugsproblemer.
/ritzau/