Thi kendes for ret:
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund, skal anerkende, at forbundets
- anvendelse af bannerne med teksten "GÅ BARE VIDERE! Restaurant Vejlegården ønsker ikke at indgå overenskomst",
- løbesedlerne med teksten "Vi opfordrer til at man i stedet går på overenskomstdækkede spisesteder. Se liste på bagsiden" og
- løbesedlerne med teksten på bagsiden af madanmeldelsen i Vejle Amts Folkeblad "Restaurant Vejlegården ønsker ikke ordentlige løn- og aftaleforhold for deres ansatte. Du finder spisesteder med overenskomst på www.3f.dk/spisesteder"
er ulovlig.
Indklagede skal anerkende, at de mails, 3F har sendt til restaurantens gæster, herunder mails af 15. maj og 7. juni 2012, er ulovlige.
Indklagede skal anerkende, at sympatikonflikten, der blev iværksat den 29. maj 2012, var ulovlig for så vidt angår manglende afhentning af organisk affald.
I øvrigt frifindes indklagede.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal Kristelig Arbejdsgiverforening betale 1.000 kr., og Landsorganisationen i Danmark skal betale 1.000 kr.
/ritzau/