Renten i euroland ligger på 0,25 procent, men den kan gå hen og blive endnu lavere. Det vurderer flere økonomer op til rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag eftermiddag.
ECB's dilemma er, at den økonomiske vækst i eurozonen har været stigende, men inflationen samtidig er faldet. I marts faldt inflationen til 0,5 procent.
- Inflationen i eurozonen er langt under ECB's målsætning på knap to procent. Det kan få ECB til at sætte renten ned til 0,10 procent. Det vil i givet fald være det laveste niveau nogensinde, siger Jacob Graven, der er cheføkonomi Sydbank.
Men en rentenedsættelse fra 0,25 procent til 0,10 procent vil i praksis ikke gøre den store forskel for eurozonens økonomi.
- ECB kan derfor meget vel tage mere utraditionelle midler i brug for at lempe pengepolitikken, lyder det fra Jacob Graven.
De utraditionelle midler kan være, at ECB ikke længere kræver, at bankerne i eurozonen hver uge sætter penge i ECB svarende til det beløb, som ECB købte statsobligationer fra de gældsplagede lande for i 2010-12.
Det drejer sig i øjeblikket om 175 milliarder euro svarende til 1305 milliarder kroner.
- Det vil sende flere penge i omløb i det finansielle system og presse obligations- og pengemarkedsrenterne lidt ned. Alternativt kan ECB give bankerne i eurozonen mulighed for at låne hos ECB på mere lempelige vilkår, siger Jacob Graven.
Cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm siger, at der den seneste uge har været tegn på, at ECB nu overvejer såkaldte "kvantitative lempelser" som et nyt våben til at tvinge renterne ned og inflationen op.
Kvantitative lempelser indebærer, at ECB køber stort op i obligationsmarkedet. En metode, der bruges i stor stil i USA og Japan, men som tyskerne har været modstandere af.
- Vi har igennem hele finans- og gældskrisen set Tyskland stå meget hårdt på, at kvantitative lempelser ikke er en mulighed - netop fordi det indebærer en risiko for stigende inflation, siger Jens Nyholm.
- Tyskernes modstand har dybe, historiske rødder og stammer helt tilbage fra 1920erne, hvor inflationen nåede op på vanvittige 3,25 millioner procent svarende til en fordobling af priserne hver anden dag, siger Spar Nords cheføkonom.
/ritzau/