Når en person med angst eller en anden psykisk lidelse kommer til skade, kan et besøg på akutafdelingen være en stressende oplevelse. Ventetiden, usikkerheden, mødet med nye mennesker, uroen fra andre patienter og et behov fra personalets side for at kunne komme hurtigt videre til næste patient.
Det kan kræve noget mere at få en patient med en psykisk lidelse til at samarbejde. Men i og med at personalet ikke altid har den tid til at løse en konflikt, så kan det ende ud i bæltefiksering og tvang.
- Fordi vi bare skal have undersøgelserne overstået, forklarer Tom Jimmy Hansen, chefsygeplejerske på akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus.
I 2019 havde akutafdelingen otte bæltefikseringer, imens det allerede tre år efter, i 2022, var nede på én. I år har der været tre, men det har været den samme patient.
Voksende samarbejde
Og en stor del af årsagen til den markant lavere brug af tvang på akutafdelingen skyldes et voksende samarbejde mellem akutafdelingen i Nykøbing og Psykiatrien i Vordingborg.
Det har for alvor kørt siden sommeren 2023, hvor personale fra psykiatrisk afdeling kan tilkaldes på alle af sygehusets afsnit hele døgnet rundt, alle ugens dage.
- Vi har tidligere fået patienter kørt frem og tilbage med en usikkerhed om, hvor de mest hørte til. I dag kan vi ringe til en psykiatrisk sygeplejerske (en såkaldt IVT-sygeplejerske, red.), som kører de 30 kilometer ned til os. De kan langt bedre møde patientens behov, tilføjer Tom Jimmy Hansen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen...
Fakta
Hvorfor er der behov for nedbringelse af tvang:
- Dobbeltindlæggelser øger risikoen for brug af tvangsforanstaltninger, for eksempel bæltefiksering.
- Bæltefiksering er meget indgribende i patientens autonomi og kan give psykiske traumer hos både patienter og personaler.
- Somatisk personale er generelt udfordret på deres kompetencer og tid ved patienter, der ikke magter at samarbejde og/eller er udadreagerende.
Føler sig forstået
Og patienterne er glade. Samarbejdet har fået reaktioner som:
- Det gjorde en forskel, fordi jeg tidligere ikke har følt mig forstået.
Og:
- De (IVT-sygeplejersken, red.) kunne forklare mig behandlingen, så det ikke gav misforståelser.
Og det har netop været en vigtig gevinst ved samarbejdet, forklarer klinisk udviklingssygeplejerske på akutafdelingen, Helle Ipsen.
- Det er to vidt forskellige verdener, der mødes, men vores forståelse for hinanden er vokset markant. Og nu har vi opdaget, at vi kan bidrage med noget til hinanden.
Måtte gerne ryge en cigaret
Imens personalet på skadestuen lærer nogle tricks fra de psykiatriske sygeplejersker, lærer IVT-sygeplejerskerne behandlingsgangene bedre at kende og kan fortælle den utrygge patient, hvad der skal ske.
En anden patient har udtalt:
- Det gav tryghed, fordi de blev der og snakkede med mig.
Imens en fjerde satte pris på, at sygeplejersken turde lade vedkommende ryge en cigaret, selvom man lige havde "gjort noget dumt".
Ofte kender sygeplejerskerne patienten fra tidligere, hvilket dels giver tryghed for patienten og dels betyder, at de har tid til at gå med ud og få noget luft, fordi de har tillid til personen.
Kørt over 100 gange
Selvom det krævede mange indledende besøg over overtalelser af personalet, så er begge parter i dag glade for samarbejdet.
- Som somatisk personale er vi rigtig glade for at få hjælpen. Et samarbejde som det her giver en stor respekt for, hvad vi hver især kan. Og i et helt konkret tilfælde kunne vi slå os sammen og bede en kommune om at strikke et bedre tilbud sammen til en patient, der var kørt fra det ene sted til det andet i hvert fald 100 gange med enten politi eller Falck. Og det hjalp, forklarer chefsygeplejerske Tom Hansen.
-
Det har ikke nødvendigvis været let at etablere et samarbejde mellem personalet på akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus og personale fra psykiatrisk afdeling i Vordingborg. Men nu blomstrer det, og det mærkes af både patienter og de hårde tal på statistikken. Arkivfoto: Anders Knudsen
