En 47-årig mand stod på et værtshus i Nykøbing mandag aften. Hans hånd blødte, efter en rude havde snittet den op.
Manden fra Toreby var blevet så ophidset over nogle andre gæster på værtshuset, at han tog sagen i egen hånd og smadrede en af værtshusets ruder.
Den dårlige beslutning anerkendte manden selv, for ikke lang tid efter troppede han nemlig op på politistationen i Nykøbing.
Her meldte den 47-årige sig selv.
Han kom fra politistationen med en sigtelse for hærværk og et lift til sygehuset, hvor snitsårene blev behandlet.
Det beskriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport for mandagen.