Bo-Hus: - Det er usmageligt

Ifølge Guldborgsund Kommune kræver det et nyt udbud at gøre Sundskolen færdig, da flere fejl i byggeriet bliver ved med at støde til. Der har været stor opmærksomhed på byggeriet, siden det blev stoppet for snart et år siden, og det har været besøgt af personer med stor indsigt i byggeri.

En af dem, som i hvert fald kendte bygningerne rigtig godt, er den tidligere totalentreprenør, Bo Jørgensen fra det daværende Bo-Hus. Han har været forsigtig med at udtale sig, men nu har manden - som udvalgsformand Jesper Blomberg mener burde have røde ører - fået nok.

- Jeg synes, det er usmageligt, at det kommer til at hedde sig, at der er tale om byggesjusk. Jeg har en stor kærlighed til Guldborgsund Kommune. Men jeg har også en stor kærlighed til de medarbejdere, som har knoklet på det byggeri. Og det er usmageligt, at kommunens selvmål skal tørres af på os, siger han.

Bo Jørgensen fortæller, at han siden konkursen i december sidste år har tilbudt en overlevering af byggeriet.

- Et byggeri er en levende organisme, som kommunen ved at trække dagbøder for 43 millioner kroner, kapper midt over. Der er mails, memoer, ting som nogen har i hovedet, kommunen ikke er oplyst om, fordi man ikke ville. For eksempel er det efter aftale med det rådgivende ingeniørfirma besluttet, at væggene skulle fastgøres på en anden måde end som vist på tegningerne. Men det er ikke dokumenteret, fordi man er stoppet midt i processen og ikke vil have dialog med os efterfølgende. Det er ikke unormalt, at alt ikke er fældet ned i en totalentreprise.

Bo Jørgensen fortæller, at det er enormt kompliceret at overtage et byggeri, som man ikke kender.

- Det er jo også derfor, at alle andre, vi bygger for, gerne har villet have os til at gøre det færdigt. Bare ikke Guldborgsund Kommune. Alle andre har gjort, hvad Finanstilsynet anbefaler, gå i dialog. Vi så kommunen gøre det med Gråkjær i forhold til hallen, men kravet om dagbøder skulle fastholdes overfor os. De forklarer det med manglende dokumentation, men det er et partneransvar at få det i mål og tilvejebringe den nødvendige dokumentation.

Hvis vi lige skal blive helt konkrete. Der tales fra kommunens side om betongulve med revner i. Som jeg forstår det, er beton ikke et levende materiale, som for eksempel træ. Hvordan kan der være de her revner? Er det noget, du kan forklare?

- Først og fremmest er jeg glad for, at Gråkjær, som har gået i bygningerne, gerne ville byde på entreprisen. Det siger jo en hel del. De har set syns-og skønsrapporten og var ikke afskrækket. Men helt konkret er der bygget med betonelementer og lagt et lyddæmpende lag, så børn kunne rende og lege ovenpå. Ovenpå det er der lagt et lag puds. Når det lægges på store arealer, kan det slå revner, såkaldte svindrevner, men det kan nemt udbedres, lyder det.