Annonce
Guldborgsund

By udsat for tyveribølge

Peter Bjørn Olsen fortæller, at tyvene har endevendt hele moletjavsen: - Se bare her, hvordan de simpelthen bare har taget alle de små messingbeslag og har smidt resten. Foto: Claus Hansen

Flere tyverier har ramt området omkring Stubbekøbing den seneste uges tid.

STUBBEKØBING En bølge af tyverier har for nylig fundet sted i og omkring Stubbekøbing.

Det har nu fået politiet til at opfordre de lokale til at være ekstra opmærksomme, forklarer formanden for foreningen "Liv i Stubbekøbing", Anders Bondo.

- Vi har været i kontakt med det lokale politi, og derfor har vi bragt en lille oplysning på vores side på Facebook om tingenes tilstand, forklarer Anders Bondo.

Det har ikke været muligt at få fat i politiet før denne artikels deadline, men ser man efter i politiets registrerede forbrydelser, tegner der sig en uheldig tendens over den seneste uges tid.

Flere indbyggere har nemlig meldt om tyverier og indbrud i både og biler og ikke mindst fra private hjem og virksomheder.

Ikke bare en gang, men to gange i sidste uge blev Peter Bjørn Olsens skibsværft udsat for tyverier. Foto: Claus Hansen

Skærpe opmærksomhed

Det huer ikke formanden for "Liv i Stubbekøbing":

- Vi plejer ikke at have så mange indbrud, som vi har lige nu. Det er en ny oplevelse, at vi skal til at skærpe opmærksomheden. Jeg har fået flere henvendelser om, at folk synes, det er rigtig ærgerligt. Vi er et lille og åbent samfund, hvor folk ikke er vant til at mistænke hinanden. Det er så ærgerligt. Folk bliver utrygge, når natten falder på, siger Anders Bondo.

Et af de steder, der flere gange har været ubudne gæster forbi, er hos bådebygger Peter Bjørn Olsen.

Hans smukt beliggende skibsværft i Stubbekøbing havde i sidste uge besøg af ubudne gæster, ikke bare én, men to gange.

- Første gang har været om tirsdagen. Her tog de en masse elværktøj, som jeg havde liggende, fortæller den 67-årige bådebygger og viser rundt i værftets mange store rum, der er fyldt med alverdens maskiner og alskens værktøj, der bruges til at bygge og reparere skibe.

Mens Peter Bjørn Olsen viser rundt, hober antallet af stjålne værdigenstande sig op.

- Her stod fire vinterdæk til min kones bil. Sådan et sæt koster jo også hurtigt 10.000 kroner, så de er selvfølgelig blevet stjålet, konstaterer han.

- De har jo haft bil og trailer med, for de har taget mange ting. Selv en stor og tung plæneklipper har de taget, fortæller Peter Bjørn Olsen. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Sondere terrænet

Men ikke nok med, at der blev stjålet for mange tusinde kroner eldrevet værktøj tirsdag.

Tyvene har nemlig brugt tiden på at sondere terrænet, ser det ud til, da Peter Bjørn Olsen ankom til værftet fredag morgen.

- Jeg kan jo se, at alle portene ind til værkstedet står åbne, fortæller Peter Bjørn Olsen og viser billeder på sin telefon af adskillige store porte, der ganske rigtigt står og gaber.

Tyvene er formentlig kommet ind via en dør, og så har de kørt den største og elektriske port op. Men det er ikke alle portene, der er elektriske.

- Kom journalist, du er ung. Kan du løfte denne her port alene? spørger skibsbyggeren.

Det kunne journalisten ikke. Peter Bjørn Olsen konkluderer derfor, at der har været mere end én gerningsmand på spil natten til fredag.

Tyvene, hvem end det så er, har været grundige.

Alverdens kasser er åbnet og endevendt - messingbeslag til forskellige både er stjålet, plasticposer med børnetøj er gennemrodet, en oldgammel computer er også væk, og det er ikke engang det mest besynderlige.

- Der lå en bunke reb, jeg fik med, da jeg for år tilbage købte en båd til mig selv. De har ingen værdi, så jeg aner simpelthen ikke, hvad tyvene skulle med dem, sukker Peter Bjørn Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært at få erstatning

Han er nu i fuld gang med at skrive lister over, hvad der er stjålet, så han kan få forsikringspengene.

Et næsten umuligt arbejde, når ens arbejdsplads gennem årtier rummer så mange ting, som det lille skibsværft gør.

- Jeg aner ærlig talt ikke, hvad der lå på den hylde der - men du kan jo se, at hvad end det var, der lå der, så er det væk. Det bliver svært at få erstatning for det hele, når jeg ikke kan huske, hvad det er, der har ligget der, fortæller skibsbyggeren tydeligt frustreret.

  • Peter Bjørn Olsen fortæller, at tyvene har endevendt hele moletjavsen: - Se bare her, hvordan de simpelthen bare har taget alle de små messingbeslag og har smidt resten. Foto: Claus Hansen
  • Ikke bare en gang, men to gange i sidste uge blev Peter Bjørn Olsens skibsværft udsat for tyverier. Foto: Claus Hansen
  • - De har jo haft bil og trailer med, for de har taget mange ting. Selv en stor og tung plæneklipper har de taget, fortæller Peter Bjørn Olsen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne