Annonce
Guldborgsund

DF endte som valgets store kongemager

René Christensen gik natten til onsdag hjem med en titel som viceborgmester og som medlem af kommunens tredjestørste parti. Han er dog skuffet over endnu engang ikke at blive borgmester. Foto: Ingrid Riis

Dansk Folkeparti sikrede sig seks mandater i Guldborgsund Kommune på trods af et skidt valg set over resten af landet. René Christensen blev dermed kongemageren, der kunne afgøre borgmesterposten.

NYKØBING Dansk Folkeparti var frem mod kommunalvalget stærkt udfordret af flere landspolitiske sager, og flere steder i landet forsvandt partiet helt fra kommunalbestyrelserne.

Men i Guldborgsund havde partiet et noget bedre valg i forhold til andre kommuner, og i løbet af de små timer fik René Christensen både titel som viceborgmester og som del af en bred konstitution med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Partiet blev valgets tredjestørste, og det på trods af, at Dansk Folkeparti Guldborgsund gik tilbage i forhold til det seneste kommunalvalg. 4.743 stemmer endte det med. En tilbagegang på 1.593.

René Christensen kunne afgøre valget, og han ønskede ikke at lade John Brædder fortsætte som borgmester. Foto: Ingrid Riis

Borgerlige suk

Forventningen fra René Christensen var tidligt tirsdag aften at bringe fire-fem mandater ind i det nye byråd, men partiet endte med seks.

Derfor klappede flere partiledere ham på ryggen i løbet af aftenen med interesse for lige at stikke hovederne sammen. Imens mulighederne åbnede sig, øjnede han en ny chance for at sætte sig på borgmesterposten. Talen var også skrevet hjemmefra, afslørede han. Hvis nu.

- Da John Brædder blev borgmester første gang, havde vi flere stemmer end Guldborgsundlisten. Men jeg var mindre erfaren dengang og med knap så skarpe albuer, lød det fra René Christensen.

Han havde gerne set en blå konstellation, men i og med at han ikke ønskede at lade Guldborgsundlistens John Brædder fortsætte, og at den nu afgåede borgmester ikke ville pege på René Christensen som sin afløser, var et borgerligt flertal ifølge ham ikke muligt. En kommentar, der høstede en del suk i den borgerlige lejr.

- Vi har så meget politik i konstitueringsaftalen, og jeg glæder mig meget. Jeg er skuffet over, at jeg ikke blev borgmester selv, men jeg er superglad på kommunens vegne, lød det fra ham, da konstitueringspartierne trådte frem.

- Vi skal have arbejdsglæden tilbage i kommunen, og derfor er jeg så glad for det her skifte, tilføjede han.

Partiets to store mærkesager er at mindske sygefraværet blandt de 5.500 medarbejdere i Guldborgsund Kommune. Et sygefravær, der er ét af landets højeste.

Derudover vil han sikre et højere gennemsnit blandt afgangseleverne, så flere kan tage en videregående uddannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spænding blandt kandidater

Foran den store skærm med resultaterne trippede partiets Jesper Blomberg utålmodigt. Han havde ikke store forventninger til sine personlige stemmetal, indtil han så, at han havde fået stemmer fra Våbensted.

- Jeg kender ingen i Våbensted, så at der er mennesker, som jeg ikke umiddelbart kender, der har stemt på mig, gør, at jeg faktisk er lidt spændt.

Og sidst på natten kom svaret endelig. Udover René Christensen og Jesper Blomberg er Stine Steffensen, Katrine Folmann, Mona Jensby og Bob Nielsen valgt ind i byrådet.

  • René Christensen gik natten til onsdag hjem med en titel som viceborgmester og som medlem af kommunens tredjestørste parti. Han er dog skuffet over endnu engang ikke at blive borgmester. Foto: Ingrid Riis
  • René Christensen kunne afgøre valget, og han ønskede ikke at lade John Brædder fortsætte som borgmester. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt