Annonce
Guldborgsund

Drenge opretter selv fodboldklub

20 drenge spiller nu med i FC Falster - en venskabsklub, hvor man træner en dag om ugen og derudover spiller en kamp. Foto: Anders Knudsen

Tre klassekammerater har organiseret skolegårdsfodbolden og startet ny fodboldklub

NYKØBING Dampen fra de tunge vejrtrækninger hænger længe i den frostklare aftenluft. Den bliver kun afbrudt af råb fra cirka 40 drenge, der er i gang med opvarmningen på hver sin halvdel af den efterhånden noget slidte fodboldbane hos NFC Nord.

Men da den nyopstartede klub FC Falster fortsat arbejder på at oprette sig som forening, kan klubben ikke få anvist en fast træningsbane endnu. Til gengæld har en ven af én af drengene hjulpet med at skaffe 15 lokale sponsorer, så de kan få bolde og T-shirts til de træningskampe, som de også selv arrangerer.

Bag FC Falster står Malthe Guldborg Hansen, Daniel Kjær Christiansen og Mads Bonde, der alle er 14 år og går på Østerbroskolen. De har tidligere spillet hos NFC, men det blev for meget med træning fire gange ugentligt plus en kamp.

- Vi ville egentlig bare gerne have det sjovt med at spille og samtidig være os selv og hygge os med vores venner, uden at det skulle være så seriøst, siger Daniel Kjær Christiansen.

De begyndte med kun at være et par stykker. Så blev de fem, og i dag er de 20 spillere på holdet. Holdkammeraterne har de fundet på deres egen skole. Det er ikke deres mening at "fiske" spillere fra andre klubber. Derfor insisterer klubben på to måneders karantæne, hvis man vil skifte til deres klub.

En del af drengene har kun spillet meget lidt fodbold, hvis de overhovedet har spillet. Alternativet til at spille fodbold ville for flere af drengene være mere tid foran en skærm. Men når nu deres klassekammerater spørger, om de ikke vil være med til at udvide skolegårdsfodbolden, er det lettere at sige ja.

EM-turneringen i sommer har derudover også givet flere af dem lyst til at spille.

- Det er blevet sjovere at spille fodbold. Der er et virkelig godt fællesskab, og der er ingen, der råber af én, siger Mads Bonde, hvis far, der er direktør for den lokale Stark-forretning, har sponsoreret trøjer. De er snart klar, nu hvor sponsorerne også er på plads.

Drengene kalder selv klubben for hele Lolland-Falsters venskabsklub, og indtil nu har de spillet mod Toreby, Nakskov, Nørre Alslev, Errindlev, Eskilstrup og Tingsted. Tingsted er ærkerivalerne, fordi en del af dem også er klassekammerater.

- Første gang, vi spillede mod dem, endte kampen 1-1. Siden vandt vi 5-4. Det var vigtigt. Og det var med til, at vi føler os anerkendt som klub blandt vores jævnaldrende, siger Malthe Guldborg Hansen.

I og med at de har fundet holdkammerater på Østerbroskolen, er cirka halvdelen af spillerne tosprogede. Og når de samtidig får hevet deres jævnaldrende væk fra computerskærmen, har de gjort sig fortjent til et tilskud fra kommunens projekt "Bevæg dig for livet" samt fra "Broen".

I arbejdet med at etablere klubben som forening i Guldborgsund er drengene - og et par af deres fædre - på jagt efter bestyrelsesmedlemmer. Martin Hansen, der er far til Lucas, er blevet kasserer, og derudover er den ene spiller, der er fyldt 16 år, selvskrevet til bestyrelsen.

Et af klubbens formål er nemlig også at lære drengene at tage ansvar og vide, hvad det vil sige at drive en forening, forklarer Brian Kjær Christiansen, der er far til Daniel.

Fædrene står på sidelinjen og mindes dengang for efterhånden mange år siden, hvor de selv spillede fodbold. Og den der følelse af at blive ramt på låret af en kold og fugtig fodbold.

- De er jo begyndt at løbe, udbryder Brian Kjær Christiansen.

Dagen forinden fik han et billede fra et par af drengene, der var ude på en trekilometerstur. Men, som det ofte gør, går der konkurrence i den, og så var der interesse for at løbe fem kilometer.

Han håber, at interessen for at komme i god form fortsætter, for spillerne bliver trætte under en kamp. Denne dag spillede de 3-3 efter at have været foran 2-0 ved pausen.

FC Falster håber at spille med i LFBU/SBU turneringen i 2022.

Selv om temperaturen målte -2 grader, og træneren var blevet skadet og derfor ikke kunne komme, var kampgejsten meget høj. Foto: Anders Knudsen
Mads Bonde, Daniel Kjær Christiansen og Malthe Guldborg Hansen er de tre kammerater bag FC Falster. Foto: Anders Knudsen
  • 20 drenge spiller nu med i FC Falster - en venskabsklub, hvor man træner en dag om ugen og derudover spiller en kamp. Foto: Anders Knudsen
  • Selv om temperaturen målte -2 grader, og træneren var blevet skadet og derfor ikke kunne komme, var kampgejsten meget høj. Foto: Anders Knudsen
  • Mads Bonde, Daniel Kjær Christiansen og Malthe Guldborg Hansen er de tre kammerater bag FC Falster. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt