Et enkelt af 230 får i besætning ved Sakskøbing blev testet positivt og skal aflives.
Det blev ikke til total frikendelse af fårebesætningen på gården Østerlund i Lille Slemminge på Lolland.
Sendt i eftermiddag forelå resultaterne af prøverne hos de 230 får, der blev testet i søndags efter et udbrud i sidste uge af den frygtede sygdom bluetongue.
Testene viste sig at være positive for et enkelt fårs vedkommende. Og det får vil veterinærmyndighederne i morgen komme og aflive.
- Jeg havde selvfølgelig helst set, at der slet ikke havde været nogen positive reaktioner. Men når det nu skulle være, er vi sluppet meget billigt. Det kunne jo lige så godt være halvdelen af besætningen, der var ramt, siger gårdejer Niels Skaaning.