Annonce
Guldborgsund

Fik politieskorte da de cyklede til kamp - i Tyskland

Politiet dukkede op og sørgede for kortege hele vejen til Gedser, hvor de planlagde at komme til på to og en halv time. Foto: Maria Glasius Lange
Når man er en grøn klub og vakler mellem at leje en dyr bus eller cykle, så går man med cyklen. I hvert fald hos FC Falster.

NYKØBING: Med politieskorte cyklede 43 drenge fra FC Falsters U13 og U16-hold fredag af sted fra Nykøbing mod Gedser og en temmelig ualmindelig weekend.

Kursen er sat mod Rostock, hvor de skal høre om Scandlines' hybridsejlads, de skal cykle rundt i byen og spille træningskampe mod et par venskabsklubber. Lørdag fik de en rundvisning på Ostsee Stadion og var inviteret med som æresgæster til en udsolgt 2. Bundesligakamp med FC Hansa Rostock. Foran 24.000 tilskuere cyklede de ind på banen i pausen.

Man ser bare mere, når man cykler, end når man kører i bus.

Daniel Kjær Christiansen, medstifter af FC Falster
Klubben har sørget for grønne cykler til de medlemmer, der ikke selv har. Foto: Maria Glasius Lange
Henrik Spuur er formand for FC Falster og sørger for at være følgebil med ekstra cykler til eventuelle uheld. Foto: Maria Glasius Lange

Pengene til turen kommer fra sponsorater og en præmie fra DGI for at være Årets igangsætter 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kunne godt se, at skulle vi leje en bus, ville det hurtigt tage alle pengene. Og samtidig så markedsfører vi os som en grøn klub, og en meget stor del af drengene er faktisk begyndt at cykle til træning på banerne i Kohaven, siger formand Henrik Spuur.

Cykelturister ser mere

Der var derfor opbakning til forslaget om simpelthen at cykle hele vejen til Rostock og hjem igen, forklarer Daniel Kjær Christiansen.

- Man ser bare mere, når man cykler, end når man kører i bus. Og så er vi en grøn klub, så det er også en klimasag, det her. Men vi kan rigtig godt lide at cykle, og vi har et sygt fedt fællesskab, så det er også sjovt at gøre sammen.

Da tiden nærmede sig, begyndte sommerfuglene at rumstere i maverne. Forældre var mødt op for at tage afsked med deres sønner, en enorm højttaler blev spændt på ryggen, så der var musik til turen, og DGI var mødt op for at lave en video om turen.

43 unge FC Falster-spillere drog mod Rostock fredag eftermiddag - på cykel. Et par stykker trodsede oven i købet eid-fasten for at kunne være med. Foto: Maria Glasius Lange
Artiklen fortsætter efter annoncen

Tager toget

Midt på parkeringspladsen foran Østerbroskolen stod en grøn cykel.

- Et par af drengene havde ikke mulighed for at få en god cykel hjemmefra, så vi har skaffet dem nye cykler og fået dem malet grønne, siger Henrik Spuur, imens han vifter med en grøn cykelhjelm, der savner en ejer.

De fleste FC Falster-drenge cykler allerede til kampene, hvis de foregår på Falster, og er der alligevel for langt, er de begyndt at tage toget. Det er ikke en formaning fra forældrene. Det er noget, de gør af sig selv.

- Det er fint at lære dem noget selvstændighed, og det får de i hvert fald på denne måde, forklarer formanden.

  • Politiet dukkede op og sørgede for kortege hele vejen til Gedser, hvor de planlagde at komme til på to og en halv time. Foto: Maria Glasius Lange
  • Klubben har sørget for grønne cykler til de medlemmer, der ikke selv har. Foto: Maria Glasius Lange
  • Henrik Spuur er formand for FC Falster og sørger for at være følgebil med ekstra cykler til eventuelle uheld. Foto: Maria Glasius Lange
  • 43 unge FC Falster-spillere drog mod Rostock fredag eftermiddag - på cykel. Et par stykker trodsede oven i købet eid-fasten for at kunne være med. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud