Annonce
112

BANGE 12-ÅRIG: DE HOLDT MIT HOVED NED I TOILETTET

Retten i Nykøbing Falster skal afgøre, om seks ansatte fra det nu lukkede opholdssted Take Care ved Maribo skal dømmes for vold og ulovlig tvang. (Arkivfoto).
I dag tirsdag begyndte retssagen om mulig vold på opholdsstedet for unge ved Maribo. Seks pædagoger er tiltalt. Folketidende var i retten. Du kan læse, hvad der skete i sagens første dag.

En spektakulær retssag fra det nu lukkede opholdssted Take Care ved Maribo tog tirsdag 3. januar sin begyndelse i Retten i Nykøbing Falster.

Her står seks pædagoger tiltalt. Fire af pædagogerne er tiltalt for vold, mens to er tiltalt for ulovlig tvang. Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Det er voldsomme episoder, der fremgår af anklageskriftet, hvor anklagerne blandt andet går på, at en drengs hoved blev holdt nede i et toilet, og en anden dreng blev der taget halsgreb på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs meget mere om den spektakulære sag lige her

Folketidende var til stede i retslokale 1 i Nykøbing og du kan nedenfor læse, hvad der skete på førstedagen af retsmødet.

Folketidendes Asger Andersen overværer retsmødet

10.25 Nu starter retsmødet

10.28 Alle de sigtede i sagen nægter sig skyldige.

10.33 Bistandsadvokat fremlægger tortgørelse, som alle forsvarsadvokater bestrider. De bestrider både pligten og kravets størrelse

10.35 Nu bliver der afspillet afhøringsvideo, hvor et barn i hvid t-shirt bliver afhørt af politiet. Han sidder i en mørkeblå sofa.

10.38 De anklagede følger med på projektor med hovedtelefoner på.

10.41 I sofaen med barnet er der også to bamser.

10.43 Han fortæller om, hvordan han er blevet slået af en række pædagoger.

10.45 Han fortæller, hvordan hans hoved er blevet holdt nede i toilettet.

10.48 Drengen spørger, om man kan få erstatning.

10.51 Flere af de tiltalte hviler deres hoved på hånden, mens de følger med. Deres kroppe er rolige, mens deres øjne ikke slipper skærmen. En af de tiltalte med mørk jakke og trimmet hår roder med noget ved bordet, inden han folder hænderne og igen kigger op

10.55 En tiltalt i grå polo gaber, inden han igen kigger på skærmen.

10.59 Drengen fortæller, at han tidligere har stukket af fra bostedet. Da han fik en ny sagsbehandler, blev han flyttet med det samme.

11.02 Drengen spørger til, hvor optagelserne kommer hen, og om pædagogerne kommer til at se det.

11.04 Flere gange spørger drengen ind til, om pædagogerne kommer til at set. Han virker bange for, at pædagogerne skal se optagelsen.

11.06 En mand er faldet i søvn i retten. Han har snorket flere gange, fortæller Folketidendes udsendte. Han har tidligere haft en samtale med en af de tiltalte.

11.10 Drengen får vist et billede, der viser drengen stående på et bord. Billedet er ifølge drengen taget, efter han blev slået.

11.13 Drengen fortæller, at pædagogerne nogle gange slog for sjov. Andre gange var det seriøst.

11.16 Drengen tror, han er blevet slået lidt mere end de andre børn på opholdsstedet.

11.20 Der er 20 minutters pause i retsmødet nu.

11.40 Retsmødet er i gang igen. Det forventes i øvrigt at vare til kl. 15.30 i dag.

11.41 En ny afhøringsvideo bliver nu afspillet.

11.43 En 12-årig dreng sidder i en stol med spredte ben og læner sig frem mod afhøreren.

11.45 Drengen fortæller, at de voksne nogle gange godt kan være onde på bostedet.

11.50 På videoen har drengen sin blå jakke på, og han folder sine hænder, da han fortæller om, hvordan hans stol blev sparket væk under ham af en af pædagogerne.

11.58 De tiltalte ser med, mens den 12-årige dreng fortæller om en situation, hvor en pædagog har holdt ham nede og truet med at tage hans tv, efter den 12-årige kastede med en spritdispenser.

12.00 Den 12-årige dreng gaber flere gange og klør sig i øjnene.

12.05 Han tørrer sin næse og læner sig tilbage i stolen. Drengen fortæller om, hvordan en pædagog har kaldt ham tyk og sort.

12.13 Med sine hænder viser drengen, hvordan en af pædagogerne tog kvælertag. Det gjorde ondt, fortæller han. Ifølge drengen gjorde pædagogen det op ad en væg.

12.15 Flere pædagoger så det ske, mener den 12-årige.

12.24 Da afhøreren spørger drengen, om der er mere, som hun skal vide, ryster drengen på hovedet. Han siger, at han ikke gider være på opholdsstedet mere

12.30 Så er der frokostpause i retten. Om 45 minutter går sagen i gang igen. Vi vender tilbage efter pausen.

--------------------------------------------------------------

13.15 Vi er i gang igen efter frokostpausen.

13.17 Der vises en video af den 12-årige dreng med den blå jakke. Videoen er optaget med telefon. Den viser en mand, der tager noget ud af hånden på den 12-årige.

13.19 En ny afhøringsvideo afspiller. I samme stol som den 12-årige sidder en dreng med en sort kasket. En mand fra politiet fortæller, at han skal fortælle sandheden.

13.21 Drengen fortæller, at i starten var det godt at være på opholdsstedet, men der kom mere ballade senere. Han sidder helt tilbage i stolen og siger, at der er nogle af pædagogerne, som kan være mindre søde.

13.24 Der florerer ifølge drengen nogle videoer af børn fra opholdsstedet, som bliver udsat for vold

13.26 En af pædagogerne har taget fat omkring halsen og hans arm og rev drengen væk, fortæller drengen med den sorte kasket, mens han viser det med hænderne.

13.28 Afhøreren spørger ind til, hvad drengen forstår ved magtanvendelse. En gang har drengen oplevet det, fortæller han.

13.30 Han stod med nogle drenge og legede med en vandhane. Pædagogen sagde, at han ville anvende magt, men drengen løb væk.

13.32 Han blev stoppet og lagt ned af pædagogen. Drengen læner sig tilbage i stolen. Han siger, at nogle pædagoger oftere anvender magt. Han siger, at andre drenge har oplevet flere magtanvendelser.

13.34 En af de tiltalte skriver ned, mens drengen på afhøringsvideoen fortæller om opholdsstedet og om de magtanvendelser, han har set. Blandt andet om, da drengen med den blå jakke kastede med spritdispenseren.

13.37 Lyden fra projektoren og afhøringsvideoen er de eneste lyde i retslokalet. Ellers er alle stille, mens de følger med i videoen.

13.39  Drengen på videoen fortæller om de andre magtanvendelser, han har set. Han fortæller, at mange af børnene er flyttet væk fra opholdsstedet.

13.41 Han fortæller også, at et barn forsøgte at kaste en stol efter en pædagog, hvorefter pædagogen satte sig på ham.

13.46 På videoen holder drengen sine hænder i skødet, hans ben er spredte, og han fortæller om et andet barn, der bliver kastet ned på gulvet. Den hændelse har drengen set en video af.

13.49 Afhøreren går ud af lokalet, videoen spoles frem, til han kommer tilbage. Drengen med kasketten har optaget en video. Videoen er blevet afspillet tidligere til retsmødet.

13.51 Ifølge drengen findes der en anden video, der viser hele forløbet.

13.54 Hvis der ikke er nogen, som filmer det, så er der ingen, som tror på. Det, siger drengen, er grunden til, at han filmede. Efterfølgende blev han bedt om at slette videoen.

13.57 Afhøreren spørger, om pædagogerne tager børnenes telefoner, hvis børnene filmer. Drengen med kasketten siger, at det er reglen.

14.00 Drengen på videoen har skubbet sit ben frem. Han tager sin venstre arm op mod halsen for at vise, hvordan en pædagog trak ham. Inden afhøringsvideoen afslutter, fortæller drengen, at han har fortalt sandheden.

14.06 Nu afspilles en ny afhøringsvideo. En 17-årig dreng sidder i den blå sofa. Han sidder på sine hænder, da afhøreren forklarer, at han skal fortælle sandheden.

14.12 Drengen fortæller om livet på opholdsstedet. Han fortæller om en episode, hvor han blev skubbet ned på sit værelse.

14.14 Flere gange spørger pædagogen, om drengen vil slås.

14.16 Drengen siger, at man kunne se på pædagogen, at det var alvor. Pædagogen slår ham flere gange på armen, siger den 17-årige på videoen, mens han holder sig på det sted, han blev slået.

14.18 Efter episoden forsøgte pædagogen at gøre det godt igen med en snak og en Redbull. Drengen siger, at der er nogle, som er søde. Særligt en pædagog er ifølge drengen rigtig sød.

14.23 Moren til drengen på videoen følger med. Hendes øjne er triste. Ved siden af hende sidder en mand med langt skæg. Han er igen faldet i søvn.

14.27 En tiltalt og hans forsvarer hvisker til hinanden og kigger hen på den sovende tilhører.

14.29 På afhøringsvideoen snakker de om, hvorvidt drengen kender til de videoer, flere af de andre har set eller optaget. Drengen siger, at han ikke vil flygte, som andre børn har gjort. Forklaringen er, at han ikke vil lave ballade.

14.33 På afhøringsvideoen fortæller drengen om, at hans forældre flere gange sagde, at han skulle opføre sig ordentligt. Herefter slutter videoen.

14.38 Og med den video afsluttes retsmødet også for i dag.

14.43 Sagen fortsætter over flere dage i januar måned. Folketidende.dk følger naturligvis retssagen tæt den kommende tid. Tak for nu.

  • Retssag mod sygeplejerske i Nykøbing Falster
    Retten i Nykøbing Falster skal afgøre, om seks ansatte fra det nu lukkede opholdssted Take Care ved Maribo skal dømmes for vold og ulovlig tvang. (Arkivfoto).
  • Folketidendes Asger Andersen overværer retsmødet
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik