Annonce
Guldborgsund

Partier stemte flere penge igennem til idrætscampus

Det nye idrætscampus skal bygges på NFC Syds areal. Foto: Anders Knudsen

Byråd har bevilliget yderligere knap tre millioner til idrætscampus.

GULDBORGSUND Finansieringen af et kommende idrætscampus under Nykøbing FC's amatørafdeling er efterhånden på plads. Men hvor projektet i 2013 vurderedes til at løbe op i 30 millioner kroner, er det nu vokset til 50 millioner.

Det har for klubben krævet flere penge fra fonde og sponsorer. Derudover har man efterspurgt en tillægsbevilling fra Guldborgsund Kommune på 2,9 millioner kroner.

Pengene blev afsat under byrådsmødet torsdag aften, men det var ikke uden kommentarer fra flere partier.

Blandt andet var SF forbeholden, forklarede Annemette Schønberg Johnsen. Hun ville gerne have vidst, hvad de knap tre millioner kroner præcist skulle gå til.

Derudover havde hun ikke fået oplyst, om der var garanti for, at NFC selv kunne skaffe de resterende midler, og hvor meget klubben har modtaget fra forsikringen efter klubhusbranden.

- Vi vil dog heller ikke være en bremseklods for noget, vi selv har været med til at idéudvikle på og have en pænt stor indflydelse på. Skal vi stemme bevillingen igennem i dag, må vi sige ja, selvom det sker på et ikke tilstrækkeligt belyst grundlag, lød det.

Hun ærgrede sig samtidig over, at ambitionsniveauet er dalet i forhold til de indledende tanker, selvom prisen er steget. For tilbage i 2013 talte man om at sætte overliggeren højt og bruge campus til at sætte kommunen på landkortet.

- Helt så flot har man ikke tænkt sig at gøre det, og det var en skuffelse at se, at kunstgræsbanerne fik den mest bynære og synlige placering. Måske var det den billigste og nemmeste løsning, men nu kommer stedet til mere at signalere fodboldanlæg. Og det i sig selv kan måske virke afskrækkende for andre foreninger. Forhåbentlig kommer der langt flere brugere og foreninger i det færdige projekt. Ellers bliver det en tynd kop te i forhold til de mange interessehenvendelser i 2013.

René Christensen fra Dansk Folkeparti har også været glad for ideen om et idrætscampus. Han mener til gengæld, at byrådet alt for ofte ser tillægsbevillinger, og at det kan være svært at sige nej, fordi projekterne allerede er meget langt fremme.

- Vi ved, at der vil komme en tillægsbevilling, og dem, der søger, ved, at de får den. Hvorfor ikke bare sætte hele beløbet af til projekterne i første omgang?

Særligt ærgerligt er det, mener han, når man i flere af udvalgene er bedt om at spare penge. I social-, sundheds- og omsorgsudvalget har man for eksempel netop sparet 800.000 kroner på en café til udsatte borgere.

- Vi skal selvfølgelig udvikle kommunen, sporten og faciliteterne. Men vi ser gang på gang, at budgetterne ikke overholdes, og derfor kan DF ikke støtte indstillingen om en ekstrabevilling.

MO.VE Idrætscampus Nykøbing Falster
Indrettes som et fleksibelt foreningshus, der foruden NFC's egne 850 medlemmer skal anvendes af flere andre foreninger. Blandt andre Aktiv Fritid, Guldborgsundløberne, B 1989 og Lions Club Nykøbing.
Ved budgetforliget i 2013 afsatte man 15 millioner kroner til medfinansiering af campus. Siden bevilligede kommunen to millioner til kunstgræsbaner samt yderligere et tilskud til kunstgræsbaner på 1,2 millioner kroner.
Torsdag stemte byrådet endnu en tillægsbevilling igennem på 2,9 millioner kroner. Finansieringen tages fra anlægsreserven, der oprindeligt var øremærket et cafeteriaprojekt i Guldborgsund Zoo.
I alt har Guldborgsund Kommune finansieret campus med 19.150.000 kroner.

  • Det nye idrætscampus skal bygges på NFC Syds areal. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Afsløret ved færgen: Bæltetaske førte til opsigtsvækkende fund

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne