Annonce
Guldborgsund

Stor satsning på dødt område

Man kan allerede se tegn på, at noget nyt er under opsejling på pladsen ved bowlingcentret. Det er også muligt at følge med på Marielyst Streetfoods facebookside. Foto: Anne Katrine Petersen

3.500 kvadratmeter med lækker mad til de voksne og masser af aktiv leg for børnene.

MARIELYST Området fra velkomstcentret og hen foran det lukkede butikscenter i Marielyst har i de senere år levet en noget anonym for ikke at sige halvtrist tilværelse. Det vil Nicolai Saabye og to partnere nu ændre på. Derfor har de købt jord af Kim Nielsen fra Bowlingcentret, og i begyndelsen af skoleferien regner de med at åbne Streetfood Marielyst.

- Vi glæder os helt vildt. Det bliver stort, fortæller Nicolai Saabye og uddyber:

- Det bliver et sted for familier, hvor de voksne kan nyde lækker mad af god kvalitet, børnene leger, og det sociale er i højsædet, fortæller Nicolai Saabye.

Dybt forelsket

Sidste år havde han succes med et lignende koncept i Rørvig, men hans fokus var på børnefamilierne, og det var partnernes ikke. Derfor skiltes deres veje.

- Jeg troede egentlig, jeg var færdig med streetfood. Men så var jeg på ferie hernede sidste år og blev dybt forelsket i Marielyst. Jeg synes, det har en sydeuropæisk stemning, der er unik og charmerende.

Nicolai Saabye og de to partnere har udover de købte kvadratmeter lejet cirka 1.000 kvadratmeter af velkomstcentrets areal. Dermed er de oppe på lige omkring 3.500 kvadratmeter. I løbet af den næste halvanden måneds tid bliver området dekoreret af boldbure, panna-baner (fodboldbane med plads til to spillere, red.), minigolf og et krea-område. Der skal både arrangeres kendisbingo om onsdagen og fun-run hver tirsdag og torsdag, så forældre og børn kan røre sig sammen.

- Vi vil også arrangere Danmarks største vandkamp med 10.000 vandballoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Give noget tilbage

Som navnet Streetfood Marielyst indikerer, kommer maden dog til at spille en af hovedrollerne. Oprindeligt havde kræfterne bag Streetfood Marielyst tænkt, at lokale foreninger kunne tjene til foreningens kasse ved at byde ind med en madbod. På længere sigt skal området da også forsynes med nogle mere permanente køkkener bygget på skroget af gamle containere.

- Men vi kan simpelthen ikke nå det i år. Så det bliver nogle professionelle foodtrucks, hvor man kan købe indisk, mexicansk, græsk, thaimad, burgere og pizza af god kvalitet.

Hvorfor havde du tænkt, at foreninger skulle involveres?

- Nu er det ikke ligesom Rørvig, der nærmest udelukkende er et sommerhusområde. Nykøbing er ret tæt på, og der kommer til at være penge at hente for dem, der gerne vil være med. For mig er det ligegyldigt, om det er professionelle eller foreninger, bare de serverer noget ordentligt. Så det handler om at give noget tilbage til lokalsamfundet.

Nicolai Saabye har selv tilbragt mange år i fodboldens rige foreningsliv. Et liv, hans egne sønner tager del i som aktive fodboldspillere - også indendørs - såkaldt Futsal, hvor Nicolai selv er landstræner.

- Jeg er rundet af fodbolden, både elite og på klubniveau, så jeg ved, at sponsorater ikke hænger på træerne, som det gjorde førhen.

At idealisten også har næse for forretning, afslører hans næste kommentar.

- Og så kunne det måske være et trækplaster, hvis ens søn, datter, far eller mor stod i boden.

Netop forretninger har Nicolai Saabye indtil flere af. Mest velkendt er nok distributionsvirksomheden Portopartner, der næsten passer sig selv. I sommerperioden er der heller ikke Futsal, så noget skulle ske. Derfor henvendte han og partnerne sig selv til Kim Nielsen. Jorden var slet ikke udbudt til salg, fortæller ejeren af bowlingcentret.

- Men jeg bliver 65 i år, og det er de unge, der kan udvikle noget. Jeg syntes om deres ideer og brugte ikke selv jorden. Derfor solgte jeg.

26. juni åbner Marielyst Streetfood.

  • Man kan allerede se tegn på, at noget nyt er under opsejling på pladsen ved bowlingcentret. Det er også muligt at følge med på Marielyst Streetfoods facebookside. Foto: Anne Katrine Petersen
Annonce
Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik