Tyve stjal værdier for 60.000 kroner fra villa.
Torsdag formiddag har tyve begået et stort indbrud i en villa, der ligger på Guldborgvej i Guldborg.
Tyvene brød omkring klokken 11 ind gennem et stuevindue og rodede huset igennem. De stjal to fladskærms-tv, et Samsung surroundanlæg, smykker og otte pakker gulvbrædder.
Værdien af det stjålne er cirka 60.000 kroner, anslår politiet i Nykøbing.