Annonce
Guldborgsund

Tv-deltagere forelskede sig i Marielyst

Lambang Arianto med Java (til venstre) og Kaspar Arianto med Atlas fik så godt et indtryk af Marielyst og Falster, at de nu ser frem til at skifte svipture rundt i Europa ud med besøg på Sydhavsøerne. Foto: Claus Hansen

Lambang og Kaspar Arianto, deltagere i denne sæsons "Sommerdrømme" på TV2, fik øjnene op for Falster.

MARIELYST - Programmet hedder "Sommerdrømme" og handler om et sted, man kan drømme sig hen. Det kan man ikke betale for det her.

Sådan lød det fra Brian Lindorf Hansen fra Visit Lolland-Falster, i forbindelse med at første afsnit af denne sæson havde premiere tilbage i april - og det i øvrigt kom frem, at næste sæson optages på Lolland.

Denne sæson, den anden i rækken, hvor otte deltagere fordelt på fire hold skal indrette et sommerhus lækrest muligt for et fast budget, blev optaget på Marielyst, og flere af deltagerne fik øjnene op for området i processen.

Ottende og sidste afsnit i sæsonen sendes i morgen, onsdag, på TV2 - omend det havde premiere på TV2 Play sidste onsdag - og i den forbindelse havde holdet bag programmet lørdag inviteret medier, naboer og mulige købere samt lokale sponsorer med flere til at kigge indenfor.

Blandt andre Lambang Arianto og Kaspar Arianto åbner dørene til deres hus, der som de øvrige ligger på Pimpernelvej.

Mens vinderne af programmet, og dermed vinder af det sommerhus, de har indrettet, ikke skal nævnes her, så slår de to fast, at de slet ikke er færdige med egnen.

- Vi er blevet forelsket i Marielyst, fortæller Lambang Arianto begejstret, mens Kaspar Arianto supplerer:

- Der sker noget i Marielyst. Falster rykker lige nu, og her er en nærmest sydlandsk stemning.

Steen og Alice Pedersen var med børnebørnene, her Mikkel, blandt de naboer, der kiggede forbi lørdag. De var glade for, at der ikke længere blev arbejdet i døgndrift på husene. Foto: Claus Hansen

Indonesien og Sydhavsøerne

Parret bor i København med deres treårige tvillinger Java og Atlas, og selv om Kaspar Arianto arbejder som presserådgiver for Meyers og dermed har et godt kendskab til Lolland, har deltagelsen i programmet været en øjenåbner.

De to brugte seks dage om ugen i syv uger i træk i sommerhuset, da programmet blev optaget i august og september sidste år.

Kaspar sjusser sig frem til, på baggrund af at de kun sov to timer om natten, at der blev lagt lidt over 1.000 timer i arbejdet.

Ud over de mange timer med håndværk og indretning kom de også godt omkring på egnen for at søge inspiration, så sommerhuset kunne indrettes med stærke indtryk fra området.

Det ses blandt andet i tydelig inspiration i farvevalg fra Hotel Nørrevang, motiver i kunst fra Højskolen og en håndskrevet joke, som en lokal humorist har bidraget med til indretningen, samt meget mere.

Inspirationsturene har forstærket parrets interesse i stedet.

Familien vil fortsat tage på de jævnlige rejser til Indonesien, hvor Lambang Arianto har familie, men også Sydhavsøerne vil i fremtiden være i tankerne.

- Under coronavirussen har man været tvunget til at opdage Danmark, og vi fandt ud af, at det er ukompliceret at rejse her og både smukt og inspirerende, så det foretrækker jeg faktisk, fortæller Lambang Arianto.

Kaspar Arianto nikker og tilføjer, at svipture rundt i Europa i fremtiden vil blive erstattet af ture inden for landets grænser, hvor Falster lyder som et godt bud på destinationen.

Søren Milo fra Skanlux fortæller, at de tre af sommerhusene fra programmet, der kom til salg, nærmest allerede er væk. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Nærmest allerede solgt

Skanlux, der nok er velkendt af læserne af disse sider, havde stillet de fire sommerhuse til rådighed til programmet.

Mens vinderne beholder deres, sælges de tre andre, og det har der været stor interesse for.

Det fortæller Søren Milo, der er salgsdirektør i og medejer af virksomheden, og som også er med ved arrangementet lørdag.

- De to er allerede solgt, og det tredje ryger nok i dag (lørdag, red.), siger han med henvisning til, at de af kunderne i Skanlux' køberkartotek, der er interesserede i at købe et sommerhus, er inviteret til at kigge forbi.

Direktøren er som Brian Lindorf Hansen fra Visit Lolland-Falster glad for, at det er lykkedes at få programmet til Falster og altså Lolland i næste sæson.

- Vi havde det også sidste år, da det foregik i Hvide Sande, siger han og fortsætter:

- Men i år er husene blevet endnu bedre. Vi er stolte over at være med og synes, at det er rigtig sjovt.

Hvor præcis næste sæson finder sted, udover at det altså var på Lolland, vil han ikke ud med.

Hvem der vinder denne sæson kan altså ses onsdag, hvis man ikke har TV2 Play og allerede har smugkigget.

Det foregår klokken 20 på hovedkanalen.

  • Lambang Arianto med Java (til venstre) og Kaspar Arianto med Atlas fik så godt et indtryk af Marielyst og Falster, at de nu ser frem til at skifte svipture rundt i Europa ud med besøg på Sydhavsøerne. Foto: Claus Hansen
  • Steen og Alice Pedersen var med børnebørnene, her Mikkel, blandt de naboer, der kiggede forbi lørdag. De var glade for, at der ikke længere blev arbejdet i døgndrift på husene. Foto: Claus Hansen
  • Søren Milo fra Skanlux fortæller, at de tre af sommerhusene fra programmet, der kom til salg, nærmest allerede er væk. Foto: Claus Hansen
Annonce
NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Annonce
Annonce
112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

Korsør-sagen fortsætter i retten: Følg livebloggen her

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej