Annonce
Guldborgsund

Varmestue laver nyt fællesskab for udsatte

Kirkens Korshærs varmestue har i gennemsnit 25 brugere om dagen. Nogle kommer hver dag, andre en gang om ugen eller om måneden, men alle kan de nu mødes om aftenen på torsdage. Foto: Anders Knudsen

Varmestue laver nyt fællesskab for udsatte. - Fællesskabet om måltidet gør en forskel, siger leder af varmestue

NYKØBING Fra torsdag i næste uge debuterer Kirkens Korshær med et nyt initiativ på sin varmestue i Jernbanegade 43 i Nykøbing.

Da og torsdage fremadrettet vil der være aftenåbent, og det sker efter stor efterspørgsel blandt brugerne.

Det fortæller leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Lolland og Falster, Maria Mistarz Benzon.

- Alle brugerne har sagt, at det kunne være hyggeligt, hvis vi en gang imellem havde åbent om aftenen, fordi det var der, de havde mest brug for det, og fordi de så kunne spise sammen, siger hun og fortsætter:

- Der er noget ensomhed, og det at have et madfællesskab er altså betydningsfuldt for os alle sammen, for fællesskabet om måltidet gør en forskel, der får vi lavet gode relationer.

Varmestuen åbnede for tre år siden, og efterspørgslen på aftenåbning var der faktisk fra starten. Da det nu er muligt at efterkomme, gøres forsøget.

Dermed vil der fra oktober være åbent mellem klokken 15 og 19 i varmestuen om torsdagen, hvor åbningstiden flyttes, mens det mandag-onsdag samt fredag fortsat vil være muligt at komme mellem klokken 9.30 og 14.

Med initiativet vil stedet være den eneste varmestue i byen, der har aftenåbent.

Maria Mistarz Benzon ser stort potentiale i tiltaget.

- Jeg tror, at det kommer til at betyde, at vi møder endnu flere mennesker, og at endnu flere får lyst til at besøge os og har brug for det. Mange er i gang i løbet af dagen, har gøremål, hvor de for eksempel skal have fat i sagsbehandleren, og det er tit om aftenen, der bliver stille, og hvor folk er alene, siger hun og tilføjer:

- Om aftenen er der måske lidt mere ro og tid til at spille et spil eller bare være sammen, og jeg tror, at vi kan finde en ro i at være sammen om aftenen.

Stedet har 3 ansatte og 15 frivillige, som lederen roser for deres store arbejde.

Om initiativet med aftenåbent udvides til flere dage bliver vurderet, efter det er afprøvet i en periode.

Maria Mistarz Benzon og de øvrige ansatte og frivillige i varmestuen byder nu på varm mad om torsdagen. Masken skal på, når man bevæger sig rundt på stedet. Foto: Anders Knudsen
  • Kirkens Korshærs varmestue har i gennemsnit 25 brugere om dagen. Nogle kommer hver dag, andre en gang om ugen eller om måneden, men alle kan de nu mødes om aftenen på torsdage. Foto: Anders Knudsen
  • Maria Mistarz Benzon og de øvrige ansatte og frivillige i varmestuen byder nu på varm mad om torsdagen. Masken skal på, når man bevæger sig rundt på stedet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt