Annonce
Indland

12-årige prins Vincent slår far og storebror i royalt løb

Kronprins Frederik har løbet tre løb i årets Royal Run. Han sluttede af med distancen på ti kilometer i København og på Frederiksberg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik krydsede målstregen efter prins Christian og prins Vincent på ruten på ti kilometer.

Det blev prins Vincent på 12 år, der blev den første kongelige til at krydse målstegen efter ruten på ti kilometer i København og på Frederiksberg.

Han brugte omkring 47 minutter på at tilbagelægge strækningen ifølge B.T.

Han startede løbet sammen med sin storebror, prins Christian, og sin far, kronprins Frederik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prins Christian kom i mål efter cirka 50 minutter, mens kronprins Frederik blev den sidste af de tre. Han krydsede målstregen omkring tre minutter efter sin ældste søn ifølge TV 2.

- Det var hårdt, men godt. Vi klarede den, siger kronprinsen efter at have krydset målstregen.

Her fik han også at vide, at hans yngste søn var kommet først af de tre.

- Ej men du godeste! Men ham havde jeg også sat mine lommepenge på i dag, siger kronprins Frederik.

Prins Vincent løb ruten på ti kilometer på omkring 47 minutter ifølge B.T. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ved målstregen stod kronprinsesse Mary og parrets to døtre, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.

Kronprins Frederik løb også ruten på ti kilometer sammen med sine to sønner sidste år. Her blev han slået af prins Christian, der krydsede målstregen et par minutter før sin far.

Kort inden løbets start gav kronprins Frederik da også udtryk for, at der var en vis konkurrence mellem far og sønner.

- Jeg har jo sagt til mine drenge, at de skal løbe frit, og de skal løbe deres eget løb. Og selvfølgelig mærke efter. Men det er da klart, at vi skal dele nogle tal om 45-minutters tid, sagde han til TV 2 kort inden start mandag.

De fem værtsbyer var i år Aabenraa, Herning, København/Frederiksberg, Nyborg og Nykøbing Falster.

Kronprinsen løb sit første løb i formiddags i Aabenraa. Her var det one mile-distancen, der svarer til 1,6 kilometer.

Efterfølgende har han løbet femkilometerdistancen i Herning.

Prins Vincent krydsede målstregen før sin far og storebror. De tre prinser har løbet ruten på ti kilometer i København og på Frederiksberg mandag aften. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Både prins Christian og prins Vincent løb med, da kronprinsparrets fire børn løb Royal Runs familiemil i København mandag eftermiddag. Efterfølgende løb prins Christian også femkilometerruten.

Samlet har 93.000 tilmeldt sig årets løb. Det er rekordmange.

Undervejs måtte beredskabet i København rykke ud til en person, der havde fået et ildebefindende.

- Jeg kan sige, at der har været et hjertestop, men at personen er blevet genoplivet, sagde Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Motion, til TV 2 Kosmopol tidligere mandag.

Løbet arrangeres af idrætsvisionen "Bevæg dig for livet" i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

/ritzau/

Kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine stod og heppede ved målstregen, da de tre prinser kom i mål. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Denmark Royal Run
    Kronprins Frederik har løbet tre løb i årets Royal Run. Han sluttede af med distancen på ti kilometer i København og på Frederiksberg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Kronprinsen løber Royal Run på Sjælland, Kronprins Frederik, Kronprinsen
    Prins Vincent løb ruten på ti kilometer på omkring 47 minutter ifølge B.T. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Denmark Royal Run
    Prins Vincent krydsede målstregen før sin far og storebror. De tre prinser har løbet ruten på ti kilometer i København og på Frederiksberg mandag aften. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Kronprinsen løber Royal Run på Sjælland, Kronprins Frederik, Kronprinsen
    Kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine stod og heppede ved målstregen, da de tre prinser kom i mål. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

112

To stilles for dommer efter knivstikkeri - syv slippes fri

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Sport

SLUT: Miraklet udeblev i Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Dramatisk brand på Lolland: - De styrter igennem taget og ned i huset

Sport

Guldbrag i Nykøbing: Lis, Hanne og den gulklædte hær vil huje og skrige

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Superfanen Anders er klar med røgbomberne: - Det største i klubbens historie

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse