Annonce
Indland

Ældre patienter undgår indlæggelser med hjemmebesøg

Ældre patienter har stor gavn af at få besøg af en læge og sygeplejerske fra den sygehusafdeling, hvor de har været indlagt, viser forskning fra Aarhus Universitetshospital. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det mindsker risikoen for genindlæggelser, hvis sygeplejersker og læger besøger patienter, der er udskrevet.

Op mod hver fjerde ældre patient bliver sendt tilbage til sygehuset, kort tid efter at de er blevet udskrevet.

Men hvis en læge og en sygeplejerske fra sygehuset besøger den ældre patient få dage efter udskrivelsen, er der mindre risiko for, at patienten bliver genindlagt. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er et forskerhold fra afdelingen for ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital, der har undersøgt hjemmebesøgenes virkning.

Faktisk kan hjemmebesøg være med til at halvere antallet af genindlæggelser og desuden forkorte de ældres indlæggelsestid fra i gennemsnit tre til to dage.

Forskningsprojektet omfatter 2300 patienter, der blev delt i to grupper: En kontrolgruppe og en gruppe, der fik hjemmebesøg.

23 procent af de ældre patienter i kontrolgruppen blev genindlagt i løbet af de første 30 dage efter udskrivelsen. Blandt de ældre, der fik besøg af en læge og en sygeplejerske fra sygehuset, blev kun 12 procent genindlagt.

Samtidig var flere af de patienter, der havde haft en læge og sygeplejerske på besøg derhjemme, i live efter 90 dage.

Hjemmebesøgene fandt sted en til tre dage efter udskrivelsen.

Ifølge en af forskerne bag projektet, læge og ph.d. Lene Holst Pedersen fra Aarhus Universitetshospital, er der ingen tvivl om, at det er en fordel for ældre, hvis de undgår at blive genindlagt.

- Der er øget dødelighed blandt de patienter, der genindlægges flere gange, og det er både fysisk og psykisk stressende for de ældre at være indlagt, siger hun til Jyllands-Posten.

Hos Danske Regioner, som blandt andet står for driften af sygehusene, er man åben for i højere grad at lade læger og sygeplejersker fra sygehusene følge patienterne efter indlæggelsen.

Ifølge Karin Friis Bach (R), der er formand for Sundhedsudvalget, har Danske Regioner allerede arbejdet med idéen om, at særlige sygeplejersker skal "bygge bro" mellem sygehuset og hjemmet.

- Jeg tror, der bliver gjort meget for at gøre overleveringerne mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger gode.

- Men mange steder er der travlt. Og vi hænger måske lidt fast i nogle stive systemer, hvor man nogle steder mener, at patienten er sygehusets ansvar under indlæggelsen, og så snart patienten er udskrevet, er det fuldt ud kommunen og den praktiserende læge, der har ansvaret, siger hun til Ritzau.

Normalt er det den praktiserende læge, der besøger ældre patienter, der har været indlagt. Men sygehuslæger har den fordel, at de har fuld adgang til patientens sygehusjournal og ved, præcis hvilken medicin der er givet.

Desuden besøger praktiserende læger ofte først patienter en uge efter udskrivelsen fra sygehuset, men omkring 40 procent af genindlæggelserne sker allerede inden for den første uge.

  • PLUS Ældres helbred er ikke blevet bedre
    Ældre patienter har stor gavn af at få besøg af en læge og sygeplejerske fra den sygehusafdeling, hvor de har været indlagt, viser forskning fra Aarhus Universitetshospital. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Nykøbing

Hund fik antændt komfur: Brand i lejlighed i Nykøbing

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Lolland

En streg i regningen: Lang næse til Langø

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Annonce
Annonce
Nordfalster

"Fællesskabsmakker" blev gennempryglet i fængslet

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Fløjet til Rigshospitalet efter knivstik: Nu er hun fængslet i opsigtsvækkende sag

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne