Det er især børn af velstillede og veluddannede forældre, der tager 10. klasse på efterskole. Børn af indvandrere og efterkommere skal man til gengæld lede længe efter.
Det viser en ny analyse fra Danske Erhverv, som Berlingske mandag omtaler.
Uddannelsesdirektør i Karisefonden Leo Komischke-Konnerup har forsket i efterskolernes virke.
Han kalder udviklingen for "uholdbar".
- Hvis efterskoler kun bliver en enklave for de velstillede, så risikerer det jo bare at blive en statsfinansieret kostskole på engelsk niveau, siger han til Berlingske.
Analysen viser, at 74 procent af efterskoleelevernes forældre har en videregående uddannelse. På folkeskolerne er det 35 procent af eleverne.
På efterskolerne udgjorde indvandrere og efterkommere to procent af eleverne i 10. klasse. I folkeskolens 10. klasse er tallet 23 procent.
Alle elever modtager et tilskud fra staten til efterskoleopholdet. Størrelsen på den statslige elevstøtte afhænger af, hvor meget elevens forældre tjener.
Ifølge uddannelsespolitisk chef Claus Rosenkrands Olsen, Dansk Erhverv, koster det samfundet over 100.000 kroner, når en elev tager på efterskole.
Han mener, at flere socialt udsatte bør få adgang til efterskoler. For eksempel ved at man udvider fripladsordningen eller reserverer nogle pladser til "mindre stærke elever".
Man kan ifølge den uddannelsespolitiske chef også overveje en yderligere indkomstgraduering, så man giver mere støtte til de forældre, der ikke har et stort rådighedsbeløb.
Hos foreningen Efterskolerne mener formand Torben Vind Rasmussen, at efterskolerne er en "fantastisk succes". Han anerkender dog, at der er sket en udvikling i skolernes elevsammensætning.
- Det er nok ikke alle, der kan vælge frit mellem alle efterskoler. Men jeg mener, der er en efterskole til stort set alle, siger han til Berlingske.
/ritzau/
-
Det er især unge med veluddannede forældre, der fylder i 10. klasse på efterskolerne, viser en analyse fra Dansk Erhverv. (Genrefoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
