Annonce
Indland

Anmeldere roser skuespillerne i Dagur Káris nye komediefilm

Ifølge Politiken er "Hygge" Dagur Karis første spillefilm i otte år. Filminstruktøren ses til venstre. (Arkivfoto). Foto: Markus Scholz/Ritzau Scanpix
"Hygge" af Dagur Kári kaldes "morsom", men "kunne også have været uendeligt meget bedre", mener anmeldere.

Den islandske filminstruktør Dagur Káris danske komediefilm "Hygge", som byder på en middag med både intriger og afsløringer mellem syv venner, får mest ros, men også ris af anmelderne.

Information giver ikke filmen stjerner, men kalder den "pinagtig" og "morsom".

- Selv om det er en skæg middag at være med til, fornemmer man også smerten bag det hele, lyder det fra dagbladets anmelder, der hæfter sig ved skuespillernes præstationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De formår ifølge anmelderen at gøre karaktererne både "fjollede", men også "helt igennem troværdige".

I "Hygge" optræder blandt andet Sofie Torp, Jesper Groth, Andrea Heick Gadeberg og Nicolai Jørgensen.

Også filmmagasinet Ekko storroser skuespillerne, der "slagfærdigt inkarnerer hver sin arketypiske rolle".

- Eneste skønhedsfejl i de elegante, men ekvilibristisk onde afsløringer, er en episode med en nedskudt drone. Det føles som noget fjolleri fra en af de fladpandede folkekomedier, "Hygge" netop ikke er.

Anmeldelse fra Information

Ekko giver komediefilmen fire ud af seks stjerner. Det samme gør Jyllands-Posten.

Her lyder det fra anmelderen, at "komikken holder sig inden for et realistisk spektrum med genkendelige situationer, relationer og med ægte følelser på spil".

- Det giver filmen en dybere klangbund end den typiske danske komedie.

Hos Politiken får "Hygge" tre ud af seks stjerner.

Anmelderen skriver, at filmen er den første af Dagur Kári, som kunne have været lavet af en anden instruktør.

Derudover bliver grinet "hængende lidt på halvvejen, fordi den afgørende solidaritet med personerne ikke rigtigt materialiserer sig".

- Det kunne have været meget værre, men det kunne også have været uendeligt meget bedre. Det kunne nemlig have været en ægte Dagur Kári-film.

Anmeldelse fra Ekko

"Hygge" får premiere 26. oktober og er ifølge Politiken Dagur Káris første spillefilm i otte år.

Filmen er en genindspilning af italienske "Perfetti sconosciut" fra 2016, som er instrueret af Paolo Genoves.

/ritzau/

  • 57th Nordic Film Days
    Ifølge Politiken er "Hygge" Dagur Karis første spillefilm i otte år. Filminstruktøren ses til venstre. (Arkivfoto). Foto: Markus Scholz/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud