Annonce
Indland

Antallet af hjemløse stiger dramatisk

Målsætningen i den såkaldte hjemløsestrategi om at få antallet af hjemløse bragt ned ser ud til at nærme sig fiasko.

En ny optælling foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i år viser nemlig, at antallet af hjemløse i Danmark er vokset fra godt 5000 til knap 6000 på bare to år, skriver Politiken.

Især mange flere unge mennesker ender på gader, herberger og forsorgshjem.

I rapporten fra SFI og konsulentfirmaet Rambøll erkendes det da også, at "det manglende fokus på forebyggelse kan have medført, at man ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at indfri målsætningerne", skriver Politiken.

Der er dog også succes at spore i hjemløsestrategien. Evalueringen af det store projekt viser, at ni ud af 10, der har fået bostøtte, på grund af den massive støtte i dag magter at blive boende. Og det noteres som en klar succes.

I de seneste fire år er der blevet brugt en halv milliard offentlige kroner i en ekstraordinær indsats for at lære hjemløse i 17 kommuner at blive bofaste.

Hovedindsatsen i den nye strategi hedder "Housing First". Man starter med at installere hjemløse i en bolig, og samtidig hjælper man dem med deres forskellige problemer.

Det er en radikalt anderledes metode end hidtil, hvor hjemløse først skulle gøre sig fortjent til et fast sted at bo ved eksempelvis at gå i misbrugsbehandling.

Forsker på SFI Lars Benjaminsen mener, at den halve milliard kroner er givet godt ud.

- Nu er det slået fast, at man kan lære hjemløse at bo et fast sted, og det har været en af de helt store udfordringer, siger han.

- Men når det ikke er lykkedes at knække hjemløsekurven i den rigtige retning, skyldes det en række andre strukturelle barrierer. Og her er en af de vigtigste en udtalt mangel på billige boliger i de større byer, siger Lars Benjaminsen til Politiken.

Socialminister Karen Hækkerup (S) hæfter sig ved, at der nu er udviklet en metode, der "inddrager den enkelte i at mestre tilværelsen og blive fastholdt i en mere stabil tilværelse med fast bolig".

Men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at hjemløsetallet samtidig stiger, siger hun.

- Vi har desværre mange unge med psykisk sygdom og misbrugsproblemer.

- Derfor har vi også en misbrugspakke og en psykiatriaftale på vej, og samtidig har vi i sidste finanslovaftale vedtaget regler om, at kommunerne i højere grad kan hjælpe folk til at betale husleje, så de ikke ryger på gaden, siger ministeren til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

112

To stilles for dommer efter knivstikkeri - syv slippes fri

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Sport

SLUT: Miraklet udeblev i Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Dramatisk brand på Lolland: - De styrter igennem taget og ned i huset

Sport

Guldbrag i Nykøbing: Lis, Hanne og den gulklædte hær vil huje og skrige

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

Sport

NFC fik igen store klø

Sport

Superfanen Anders er klar med røgbomberne: - Det største i klubbens historie

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

Indland

Dræbte kone med kniv og håndvægt: Dømt til anbringelse