Kæresten skal ikke klare udgifterne, hvis man mister jobbet. Det mener seks ud af ti danskere, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk.
Kun tre ud af ti finder det fair, at arbejdsløse, der ikke kan få dagpenge, risikerer at skulle forsørges af deres partner.
Dermed er befolkningen uenig med regeringen, som sammen med et bredt flertal i Folketinget netop har udvidet forsørgelsespligten til også at gælde ugifte kærestepar, der bor sammen.
Det sker som et led i den kontanthjælpsreform, som blev vedtaget i sidste måned.
Tanken om at lade sig forsørge af partneren virker gammeldags på den moderne dansker, forklarer sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.
- Det er ude af takt med tidsånden. Yngre, moderne danskere finder det mærkeligt og kontroversielt pludselig at skulle være fuldstændigt økonomisk afhængige af partneren. Lige siden folkeskolen har de været vant til at blive set på som individer, siger hun.
Den gensidige forsørgelsespligt betyder, at en arbejdsløs ikke kan få kontanthjælp, hvis han eller hun bor sammen med en kæreste eller ægtefælle, som har en indtægt eller en formue.
Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, fortæller, at de færreste danske par hælder alle indtægter ned i en fælles pulje. Selv blandt gifte par er det normalt, at parterne har en eller anden grad af særeje.
- Stort set ingen har 100 procent fællesøkonomi. Omvendt tegner samboende par heller ikke en streg midt gennem lejligheden og køber hver sin bakke leverpostej. De fleste befinder sig et sted midtimellem, siger Las Olsen.
Samtidig er gruppen af samlevende par meget blandet. Den spænder fra nye, unge par, der kun deler huslejen, til par med tyve år på bagen og fælles børn, der deler næsten alle udgifter.
/ritzau/