Annonce
Indland

Børnetelefonen skal også hjælpe unge om natten

Natten kan være lang, når problemer tårner sig op. Børnetelefonen udvider sin åbningstid til klokken 02. Erfaringen viser, at det ofte er de mest forpinte børn og unge, som ringer uden for den normale åbningstid. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Torben Åndahl

Børns problemer begrænser sig ikke til dagtimerne. Nu er der hjælp at hente hos Børnetelefonen om natten.

Børnetelefonen har siden 1987 hjulpet børn og unge med både store og små problemer gennem telefonopkald, SMS-samtaler og chat.

Men efter klokken 23 har der været lukket på linjen. Det bliver der lavet om på nu.

Fra 1. november er Børnetelefonens såkaldte nattelinje åben fra klokken 23 til klokken 02 om natten alle dage - også i jule og nytårsdagene.

Det glæder Mikkel Balslev, der er leder af Børnetelefonen hos Børns Vilkår.

- Vi har tidligere kunnet se, at mange seriøse opkald kommer ud på de sene timer. Og der har været 12.000 om året, der har forsøgt at ringe til os uden for åbningstiden. Selv om børnene burde ligge og sove, kan der også om natten være problemer, de har brug for at få hjælp til, siger han.

Siden april har ordningen kørt som forsøg på udvalgte dage, inden der nu åbnes alle ugens dage til klokken 02. Forsøgsperioden har vist, at der er brug for at rådgive børn om natten, mener Mikkel Balslev.

- Seriøsitetsgraden stiger om natten. Især problemer med angst og seksuelle krænkelser er der flere af på nattelinjen end i den normale åbningstid. Vi vil jo helst have, at børnene sover om natten. Men hvis der er noget, der er nødvendigt at tale om, så vil vi gerne være der, siger han.

Den udvidede åbningstid er blevet mulig på grund af en økonomisk tildeling fra satspuljemidlerne for 2016 og 2017.

Mikkel Balslev håber, det bliver muligt at fortsætte ordningen efter 2017.

- Det er selvfølgelig lidt usikkert. Lige nu er det et pilotprojekt, hvor vi ser, hvor mange vi kan hjælpe på denne måde. Vi vil selvfølgelig evaluere det og se på, hvilken forskel det har gjort og så forsøge at skaffe midlerne til at fortsætte, siger han.

På nuværende tidspunkt er nattelinjen åben onsdag, torsdag, fredag og lørdag nat, indtil ordningen gøres permanent 1. november.

Børnetelefonen kan nås på telefonnummeret 116111.

  • Natlig gade
    Natten kan være lang, når problemer tårner sig op. Børnetelefonen udvider sin åbningstid til klokken 02. Erfaringen viser, at det ofte er de mest forpinte børn og unge, som ringer uden for den normale åbningstid. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Torben Åndahl
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster