Når brudepar vælger et andet sted til vielsen end kirken, foretrækker de fleste at blive i egen have
En tagterasse, et festtelt ved en landejendom og en vinterbadeklub. Det er nogle af de steder, hvor danske par har søgt om og fået tilladelse til at blive kirkeligt viet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
For tre måneder siden indførte biskopperne en prøveordning, hvor det blev muligt at søge om at blive kirkeligt viet et andet sted end foran alteret i kirken. Indtil videre har lidt over 100 par søgt om og fået tilladelse til at blive viet et alternativt sted, viser en rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget til landets 10 stifter. Selvom der er flere opfindsomme steder på listen over steder, biskopperne har godkendt, har de fleste par blot søgt om at blive viet i deres egen have. Det jordnære valg passer godt til den danske stil, forklarer sociolog og professor ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.
-Man kunne have troet, at vi nu ville se bryllupper helt exceptionelle steder. Men den slags store iscenesættelser ville ligne danskerne dårligt. Haven har derimod en særlig symbolsk betydning i vores liv. Den forbinder vi med nærhed og fortrolighed. Det er her, en stor del af vores liv udspiller sig, siger han.
Prøveordningen skal løbe i to år og derefter evalueres for at finde ud af, om den skal gøres permanent. Indtil videre har ordningen fungeret overvejende fornuftigt, lyder det fra Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, der med 20 vielser uden for kirken er det stift, hvor flest har søgt om at benytte sig af den nye mulighed.
-Jeg har hverken hørt fra præster eller brudepar, som gav udtryk for, at det var en dårlig oplevelse, siger han.
Det nye tilbud fra folkekirken blev sat i værk, fordi kirken oplevede en stadig større efterspørgsel på vielser andre steder end inde i kirken.
-
Foto: Polfoto
