Annonce
Indland

Byggefirma bag Storstrømsbro anklaget i stor skandalesag

Billede af den gamle Storstrømsbro. Der er nu flere problemer på vej med byggeriet af den nye bro. Et af byggefirmaerne bag er anklaget i en stor skandalesag. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup

Et af de firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen, er i problemer, skriver Fagbladet 3F.

Den kommende Storstrømsbro har ikke været forskånet for belastende sager, og nu står et af de to tilbageværende firmaer i byggekonsortiet anklaget i en stor byggeskandale i Italien.

Det skriver Fagbladet 3F.

Sagen handler om firmaet Grandi Lavori Fincosit (GLF), som er hovedentreprenør på et stort tunnelbyggeri i alpeområdet Colle di Tenda mellem Italien og Frankrig.

Det italienske politi har angiveligt beviser for, at ledende medarbejdere fra GLF har stået i spidsen for systematisk tyveri og videresalg af vigtige byggematerialer til tunnelen.

Byggeriet er blevet beordret stoppet af frygt for sikkerheden, og politiet har sat to chefer fra GLF i husarrest.

Knud Erik Busk, tidligere formand i Bygherreforeningen og mangeårig dommer i Klagenævnet for Udbud, har ikke tidligere oplevet en sag, hvor der er kommet så mange belastende oplysninger frem om firmaer, der skal bygge for det offentlige Danmark.

- Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om Vejdirektoratet har gjort sit arbejde godt nok, da det lavede en prækvalifikation af de her italienske selskaber, siger Knud Erik Busk til Fagbladet 3F.

GLF har allerede fyret de i alt fem medarbejdere, som politiet sætter i forbindelse med skandalen.

Kort efter at politiet i maj 2017 skred til anholdelser og lavede en razzia på tunnelbyggeriet, dukkede indholdet af telefonaflytninger fra efterforskningen op i den italienske presse.

På optagelserne taler nogle af de mistænkte sammen om, at der "kommer vand ud alle steder" i tunnelen, og at "nogen risikerer at dø".

Sagen har vakt stor opsigt, og både fra fransk og italiensk side frygter man for sikkerheden og er nu ved at forstærke tunnelen.

I alt skal der være stjålet omkring 200 ton byggematerialer og omsat for mindst 750.000 kroner på svindlen.

Vejdirektoratet, der er ansvarlig for opførslen af Storstrømsbroen, oplyser, at de italienske skandalesager i yderste konsekvens kan betyde udelukkelse fra Storstrømsbroen.

FAKTA: Storstrømsbro er omgærdet af problematiske sager

En ny bro mellem Sjælland og Falster har bragt flere problemer med sig, siden beslutningen om at bygge broen blev truffet i 2013.

Her er et overblik over udviklingen, siden beslutningen om en ny bro blev taget:
* 21. marts 2013: Beslutningen om at bygge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved bliver truffet.
* 23. oktober 2017: Vejdirektoratet udpeger et joint venture bestående af entreprenørfirmaerne Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit samt rådgivningsvirksomheden Seteco til at bygge broen.
* 19. december 2017: Underskriften med de tre italienske firmaer udskydes, efter at det kommer frem, at selskaberne kan være involveret i korruption og bestikkelse.
* 10. januar 2018: Trods verserende retssager om korruption og bestikkelse for millioner hos to af de tre italienske firmaer, konkluderer Kammeradvokaten, at alle regler er fulgt.
* 30. januar 2018: Transportordførerne fra partierne bag forliget godkender, at Vejdirektoratet kan skrive under på en kontrakt med det italienske konsortium.
* 19. februar 2018: Fagbladet 3F skriver, at Grandi Lavori Fincosit er anklaget i en stor byggeskandale i Italien.
Det italienske politi har angiveligt beviser for, at ledende medarbejdere fra firmaet har stået i spidsen for systematisk tyveri og videresalg af vigtige byggematerialer til en tunnel.
Kilder: Fagbladet 3F, Vejdirektoratet.
/ritzau

  • Minister: Vi godkender ikke ny Storstrømsbro før vurdering
    Billede af den gamle Storstrømsbro. Der er nu flere problemer på vej med byggeriet af den nye bro. Et af byggefirmaerne bag er anklaget i en stor skandalesag. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup
Annonce
Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Annonce
Annonce
112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har faren besluttet sig

Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Lolland

Landskendt kok udlånte sin plantage: - Det har bare været kanon

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Guldborgsund

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden