Annonce
Indland

Carl-Mar Møller har fået ro på

Siden 1985 har Carl-Mar Møller været leder af Sexolog-, par- og psykoterapeut-skolen i sit hjem ved Kokkedal. Selv om skolen i dag er lukket, har han stadig klienter i terapi. Den 11. oktober fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Carl-Mar Møller, der er bedst kendt for sin kontroversielle terapiform, har fået ro på, efter at en brand lukkede hans skole i 2022. 11. oktober fylder han 70.

Med sine omdiskuterede kurser og vilde polterabend-arrangementer, der omfatter grænsesøgende adfærd og nøgenhed, er Carl-Mar Møller Danmarks måske mest kontroversielle terapeut.

Selv om de vilde dage på gården i Kokkedal er ovre, er Carl-Mar Møller, som 11. oktober fylder 70, langtfra færdig med at være terapeut.

Carl-Marenus Michael Eggert Møller er oprindelig uddannet pædagog i 1978, men siden 1990'erne har han i den bredere befolkning bedst været kendt som sexolog og terapeut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at han har haft klienter i terapi i rundt regnet 40 år. Og han har ikke tænkt sig at stoppe, før han stiller træskoene.

- Jeg bliver inspireret og får noget at tænke over. Hver gang jeg har en ny klient, så lærer jeg noget nyt, siger han.

De mange år som par- og psykoterapeut har udmøntet sig i 13 bøger, der omhandler kønsroller og kærlighed.

Derudover har han siden 1985 været leder af Sexolog-, par- og psykoterapeut-skolen. Ifølge Carl-Mar Møller er over 100 terapeuter blevet uddannet derfra.

Adskillige gange er hans metoder og fremgangsmåde blevet beskrevet som kontroversielle.

- Jeg har nogle nye tanker om parforholdet og om mennesket, og så bliver man kritiseret. Når man så fremlægger tankerne i bøger og artikler, så bliver man også kontroversiel.

- Jeg bryder normen for, hvordan man er psykolog, siger Carl-Mar Møller.

Sidste år lukkede Carl-Mar Møller sin skole efter en brand i huset i Kokkedal, hvor skolen lå - og hvor han også har boet til leje i 33 år.

Selv om det kapitel af Carl-Mar Møllers karriere nu er slut, ser han frem til at få mere ro på tilværelsen.

- Nu vil jeg bare slappe af og nyde livet, holde samtaler og være sammen med venner og familie, siger han.

Carl-Mar Møller er i øjeblikket ved at skrive en bog om terapi af krigsveteraner.

Siden 2012 har han haft kurser for tidligere soldater, der er blevet diagnosticeret med PTSD. Her har de i perioder boet hos Carl-Mar Møller, fået terapi og samtidig taget hans terapeutuddannelse.

Privat har Carl-Mar Møller været sammen med sin kone, Helle Nørgaard Poulsen, i 25 år.

/ritzau/

  • Mærkedage: Sexolog og terapeut Carl-Mar Møller, 70 år
    Siden 1985 har Carl-Mar Møller været leder af Sexolog-, par- og psykoterapeut-skolen i sit hjem ved Kokkedal. Selv om skolen i dag er lukket, har han stadig klienter i terapi. Den 11. oktober fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt